Huset har plads til to familier, hvor I har den ene halvdel af huset. Det stilfulde feriedomicil ligger i en frodig grøn have med udsigt over den omkringliggende dal. Ud over en fin græsplæne, er der en indbydende pool og en tennisbane, der alene deles med husets ejer, der bor i husets anden halvdel.
Huset er perfekt til en afslappet ferie, med udflugter ud i Latiums nordlige del og til byerne Rieti (45 km), Terni (70 km) og til Braccianosøen (70 km).
Rigtig hjerteligt velkommen.


































