Overvejer du, som mange andre danskere, at holde ferie i Hamborg? Det kan vi godt forstå! Hamborg er nemlig en super spændende by også er der jo ikke langt, når turen starter i Danmark. Vælger du at leje en af vores ferieboliger i Hamborg eller lige i nærheden, kan du se frem til mange forskellige oplevelser i den gamle havneby.
Lejer du en feriebolig i Tyskland, så kan du også med fordel smutte ind omkring Hamborg enten på vej til eller fra feriedestinationen i Tyskland.
Start dit besøg i Hamborg med en gåtur gennem byen. På turen rundt vil du møde mange smukke, gamle bygning, som Sankt Michael kirke, hvor der fra kirketårnet er en smuk udsigt over byen. Tag også forbi Elphilharmonien, Hamborgs nyere vartegn. En flot og imponerende oplevelse. Fra udsigtsplatformen får du en super udsigt over havnen og ind over byen. Altona Rathaus er også et besøg værd med de mange hvælvede lofter, flotte søjler, tårne og springvand. Hold en lille pause ved Hamborgs højeste bygning, Fernsehturm Hamborg.
En af de lidt mere finurlige attraktioner i Hamborg er Miniature Wunderland. Her er hele Hamborg bygget op i miniatureformat med bygninger, toge, biler og fly og museet kan desuden prale af at have den længste modeljernbane i verden. Her er utroligt meget at se på, uanset om man er 4 eller 74, så afsæt god tid til, at få alle detaljer med.
På havnen har du mulighed for at komme helt på livet i en u-båd. Ubåden U-434 er en russisk koldkrigs-ubåd, som i dag er åben for publikum. Så snart man kravler ned gennem lugen, fornemmer man den lettere klaustrofobiske atmosfære, og får en forståelse for hvad det har krævet at være soldat om bord.
Hamborgs forskellige kvarterer byder på mange forskelligeartede oplevelser, lige fra det livlige fest og letpåklædte damer i Reeperbahn til stille idyl ved søen Aussenalster og bydelen der aldrig sover, det hippe St. Pauli kvarter. Har I f.eks kun en dag i Hamborg, er det en god ide at undersøge hjemmefra, hvad det er du rigtig gerne vil se, for ellers kan du nemt blive distraheret af de mange oplevelser.
Der er mange mulighed for shopping i Hamborg, så selv den mest ihærdige shopper, vil kunne få masser af nyt med hjem fra ferien i Hamborg. Særligt i områderne Altstadt og Neustadt, er der mange butikker og i gaden Möckenbergstrasse er der shoppingcentre som Europa-Passage og Alsterhaus. Der kan både shoppes i de dyre mærkevarebutikker, de internationale butikskæder, store centre og små sjove butikker i de hyggelige sidegader, hvor der kan købes mere unikke ting og tøj. På turen til Danmark fra jeres feriehus i Tyskland, kan I også besøge det store outlet center; McArthurGlen Designer Outlet Neumünster, hvor der kan købes forskellige mærkevare til lavere priser.
Hamborg er også et mekka for alle som elsker god mad og som også sætter pris på smukke, unikke og finurlige omgivelser. Uanset hvor i byen man befinder sig, er der et væld af re4stauranter, cafeer og små snack- bare, hvis du vil have noget med på vejen. En af de mest unikke restauranter er Die Achterbahnrestaurant – Rutsjebane restauranten. Her bestiller du selv din mad via skærme og vupti – kommer den bestilte mad susende på rutsjebanen. På restaurant Dialog im Dunkeln er der helt mørkt, og tanken er dels at opleve hvordan det er at være blind men også at åbne op for andre sanser, som åbner op for helt nye madoplevelser.
Uanset hvilken type mad du har lyst til, så finder du det i Hamborg. Klassiske tyske retter, store bøffer, kinesisk, italiensk, amerikansk – ja nærmest hele verdens madkultur kan du opleve i Hamborg.
NOVASOL har siden 1968 udlejet ferieboliger, startende i de skandinaviske lande. Med tiden er NOVASOL Sommerhusudlejning blevet den største formidler af ferieboliger i hele Europa. Klassiske sommerhuse, villaer med udendørs pool, moderne feriehuse og ferielejligheder i mange af de spændende storbyer er nu på programmet.