Mallorca er den største af de baleariske øer øst for Spaniens fastland. Med et feriehus på Mallorca kan I glæde jer til en masse sol på henrivende strande, fjerne bjerge og sjælfulde byer på de bukkende bakker. Lokalbefolkningen nyder godt af øens charme og traditioner, hvilket giver en særlig livsglæde og gæstfrihed på øen. Mallorca er blandt Europas top feriedestinationer af mange grunde! Lej jeres feriehus på Mallorca og nyd en dejlig ferie i feriehus i Spanien med familien, kæresten eller vennerne!
4.5
ud af 5
15. nov.•7 nætter
4.5
ud af 5
15. nov.•7 nætter
4.5
ud af 5
15. nov.•7 nætter
Når I vælger at leje et feriehus på Mallorca, får I adgang til milevis af smukke strande både til svømning og solbadning. I kan besøge både de mere kendte strande og de små bugter, hvor I finder mere plads til privatlivet. På den nordlige del af øen, ved Alcudiabugten ligger Playa de Muro, som er et super godt valg for børnefamilier. Stranden er meget lavvandet, og man skal et godt stykke ud før det bliver dybt, så børnene kan lege frit i vandkanten. Es Trenc er en af Mallorcas mest berømte strande og nævnes ofte på diverse lister over verdens smukkeste strande. Stranden ligger på den sydlige del af øen, og når I ser det fine, hvide sand, så forstår I straks hvorfor Es Trenc er så populær. Her er ganske enkelt fortryllende smukt, og selvom der ofte er mange mennesker på stranden, så lover vi jer, at den er et besøg værd. Cala Mondrago er en uspoleret strand på Mallorcas sydside, i Mondragó National Park, som betragtes som en af øens smukkeste områder. Det er her I tager hen, hvis I vil nyde svømning og solbadning i postkortlignende omgivelser. Her er også gode muligheder for snorkling.
Hvis I har lejet en bil, kan I køre ud i det blå og jagte en af de små bugter, hvor der ofte ikke er så mange mennesker. Her kan I spise frokosten i sandet og tage en forfriskende dukkert, inden turen igen går ud i det flotte landskab.
Er I interesseret i naturen omkring jer, vil I på Mallorca finde et omfattende flora, med omkring 1 500 forskellige plantearter. Der er også mange arter af fugle på Mallorca, såsom den lyserøde flamingo, lilla og Baleariske sangere, silke hejre, sort grib og mere.
Fra jeres feriehus på Mallorca kan I besøge flere naturreservater, hvor I kan udforske naturskønhed og fugleliv. De højeste bjerge på Mallorca er Puig Major på 1445 meter og Puig de Massanella 1367 m. Begge toppe tilhører bjergkæden Serra de Tramuntana. I har mulighed for at opleve alt dette, når I lejer en ferielejlighed eller et feriehus på Mallorca.
Inde i landet er der gode forhold for jer, som godt kan lide en god vandretur. Der er flere stier I kan følge, for rigtig at komme tæt på planter og dyr på øen. Øen er også meget populær blandt cykelryttere, både til landevejscykling og mountainbikes. Ofte tager de professionelle cykelryttere på træningsophold på Mallorca, så er I heldige kan I cykle side om side med dem, som I måske ser op til. En privat feriebolig på Mallorca er altså genial som afsæt til en aktiv ø-ferie!
Befolkningen i Mallorca siges at være lidt reserverede, men alligevel meget gæstfri. I alt bor der 800.000 mennesker på Mallorca, næsten halvdelen af dem bor i hovedstaden Palma. Palma er en by som I absolut må besøge, når I holder ferie på Mallorca. Uanset hvor på øen I har lejet en feriebolig, vil I kunne komme til byen med offentlig transport, hvis ikke I selv har bil eller bor i gåafstand.
Den gamle bydel i Palma er meget charmerende og hyggelig at slentre rundt i. Her finder også de bedste restauranter og ikke mindst gode tapas-restauranter, hvor I kan smage de lækre spanske specialiteter. I den gamle bydel er der også mange butikker, hvor I kan få opdateret sommertøjet og finde en sjov souvenir. Der er også flere smukke seværdigheder i Palma. Den store katedral Le Seu kan I ikke undgå at bemærke. De mange spir dukker op, så snart I bevæger jer lidt hen ad strandpromenaden. På Museu d'Art Espanyol Contemporani kan I se spansk kunst af b.la. Dali og Miro. Der er gratis adgang til museet, så uanset om I er kunstinteresserede eller ej, så smut lige ind forbi.
Der skal naturligvis også spise god mad når I holder ferie. På markedet Mercat de l'Olivar i Palma kan I forsyne jer med lækre råvare og specialiteter fra øen. Køb ost, brød, oliven, tapanader og frisk frugt og I har alt hvad I behøver for et dejligt måltid. Tag jeres indkøb med tilbage til feriehuset, skænk et glad hvidvin og sæt jer på terrassen og nyd et festmåltid.
Har I fået lyst til at opleve de skønne strande på Mallorca, de atmosfærefyldte landsbyer, spændende Palma og de flotte horisonter og samtidig holde en ferie, hvor I helt selv bestemmer hvordan feriedagene skal planlægges? Så lej en af NOVASOLs mange forskellige ferieboliger på Mallorca. I udvalget finder I både smukke villaer med egen pool og gode ferielejligheder, tæt på Mallorcas store udbud af seværdigheder og smukke natur. Kender I allerede Mallorca, så tag et kig på vores øvrige ferieboliger i Spanien. Her er også mulighed for at holde en skøn ferie, under sydens sol.
Lande
Regioner
Områder
Lad os inspirere dig til din næste ferie – modtag vores nyhedsbrev med gode tilbud på alt lige fra en hyggelig sommerhustur i vores egen baghave til nye rejseeventyr i en feriebolig rundt om i Europa.
Vi behandler dine personoplysninger i henhold til vores FORTROLIGHEDSERKLÆRING, og du kan selvfølgelig afmelde dig til enhver tid via linket i bunden af hver eneste e-mail eller ved at kontakte os.