Bornholm er meget mere end rundkirker og røgede sild. Ja, faktisk er solskinsøen mest af alt helt sin egen, og det mærker man så snart man triller af færgen. Med sine skarpe kanter, storslåede natur og placering ude midt i Østersøen, er Bornholm en eksotisk og anderledes feriedestination - i hvert fald indenfor Danmarks grænser. Og det er måske derfor, at Bornholm er mere populær end nogensinde før. Læs mere om solskinsøen, og start din ferie på Bornholm herunder.
Der er et hav af gode grunde til at Bornholm er en af de mest populære feriedestinationer på tværs af dejlige Danmark. Klippeøen har en enestående kombination af populære seværdigheder og skjulte perler, og uanset hvor du lejer et sommerhus på Bornholm, er der rig mulighed for at udforske både de bløde og barske sider af den eksotiske ø ude midt i Østersøen. Udover de ikoniske klipper og unikke seværdigheder, er Bornholm også kendt for sine små, lokale producenter, hyggelige gårdbutikker og mange charmerende byer. Alt sammen indrammet af Østersøens bølger og den bornholmske natur, der er lige så smuk, som den er særlig.
Med sit milde klima og mange solskinstimer er Bornholm helt naturligt en oplagt sommerferiedestination, men solskinsøen er et besøg værd året rundt - også i vinterhalvåret, der i øvrigt står i skærende kontrast. Mange af øens attraktioner, spisesteder og butikker har desuden forpligtet sig til at holde åbent året rundt, og derudover får du en sjælden mulighed for at opleve Bornholm på laveste blus. Blandt andet den smukke og afvekslende natur, der bedst udforskes på kryds og tværs af øens mange afmærkede stier og vandreruter. Book din ferie på Bornholm uanset årstiden, og opdag de mange forskellige sider af Danmarks dejligste ferie-ø, der aldrig stopper med at overraske.
Selvom Bornholm især er kendt for sine klipper, så gemmer solskinsøen også på flere bløde strande med Dueodde Strand som det bedste eksempel. Den fine sandstrand på øens sydspids nævnes ofte som en af de bedste i Nordeuropa. Bornholm byder også på masser af attraktioner og seværdigheder, men den største attraktion er i virkeligheden de mange charmerende byer langs Østersøen og den stemning, der hersker i dem. Den kan du blandt andet finde i den hyggelige havneby Nexø, i familievenlige Allinge-Sandvig, og i stemningsfulde Svaneke og Gudhjem. Derudover kan du se frem til:
Historiske seværdigheder: Bornholm er hjemsted for mange historiske seværdigheder, herunder borgruinen Hammershus, og øens mange rundkirker.
Lokal charme: Bornholm er helt sin egen, og det kommer til udtryk på mange forskellige måder. Ingen ferie på Bornholm komplet før du har spist ‘Sol over Gudhjem’ på et af øens mange røgerier.
Unik natur: Den bornholmske natur gemmer på mange unikke oplevelser; eksempelvis Helligdomsklipperne, vandfaldet i Døndalen, Ekkodalen og de vilde bisoner i Almindingen.
NOVASOL - Sommerhusudlejning på Bornholm siden 1968
Sammen med NOVASOL finder du altid Danmarks største udvalg af unikke ferieboliger og sommerhuse på Bornholm. Vi har noget for enhver smag - fra moderne lejligheder i øens mange populære byer til traditionelle sommerhuse tæt på Bornholms unikke natur. Når du lejer et sommerhus på Bornholm, får du samtidig det perfekte udgangspunkt for at udforske alt, hvad øen har at byde på i fleksible og private rammer. Du kan browse alle huse på Bornholm lige her eller udforske vores mest populære kollektioner herunder.
Lande
Regioner
Områder