Ferien i Frankrig bliver alt andet end kedelig, hvis I holder den i regionen Champagne-Ardenne. En ferie her kommer til at bestå af smuk natur, vandsport, historiske byer og en masse lækker champagne. Lyder det som noget for jer? Så skynd jer at bestil et af NOVASOLS feriehuse i denne fortryllende region.
3.5
ud af 5
5. sep.•15 nætter
3.5
ud af 5
5. sep.•15 nætter
3.5
ud af 5
5. sep.•15 nætter
Holder I af at være udendørs, når I er på ferie? Så er Champagne-Ardenne en oplagt destination på jeres ferie i Frankrig. Floden La Seine og dens bifloder Aube, Marne og Aisne løber vest igennem regionen og pryder landskabet. Champagne-Ardenne har også hele tre naturparker: Motagne de Reims, Fôret d’Orient og Ardennes park – fælles for de tre parker er den utroligt smukke natur, der byder på oplevelser for både store og små turister. De tre søer i parken Fôret d’Orient er især velegnede til vandaktiviteter af forskellige arter – man kan prøve kræfter med vandski, pjaske rundt i det skønne vand eller slappe af med en fiskestand i hænderne.
Siden regionen generelt er flad og lavtliggende, er der også rig mulighed for at cykle i Champagne-Ardenne, uanset hvilket niveau og hvilke præferencer man har. Her findes der stier langs kanalerne og mange, mindre utrafikerede veje, så man kan cykle i smukke omgivelser i ro og mag.
Frankrig er et land med en rig kultur og historie, som man også kan opleve i Champagne-Ardenne. Med et feriehus i Frankrig har I det ideelle udgangspunkt for at besøge de charmerende, franske byer.
Ud af de mange smukke byer i regionen, findes der 6 byer i Champagne-Ardenne der er blevet tildelt mærket ”Kunst og Historie byer” af det franske ministerie for kultur og kommunikation; disse byer er Reims, Troyes, Charleville Mézières, Sedan, Langres og Châlons en Champagne. Dette mærkat bliver tildelt byer, der aktivt forsøger at forbedre og fremme deres kulturhistoriske arv og arkitektur, hvilket betyder, at disse 6 byer i Champagne-Ardenne har en lang række historiske bygninger og seværdigheder, samt en helt unik atmosfære:
Reims: Oplev byen, hvor de franske konger blev døbt og kronet før 1800-tallet. Besøg byens katedral, der er et prægeksemplar i gotisk arkitektur, og paladset ”Palais du Tau”, hvor de franske konger engang boede før deres kroning, som i dag er katedralens museum.
Troyes: ”Byen med de 10 kirker”: En hyggelig middelalderby med en rig religiøs baggrund, der er nemlig hele 11 katolske kirker, samt en stribe af andre religiøse bygninger som for eksempel templer, kapeller, synagoger og moskeer.
Charleville Mézières: Hovedattraktionen er den prægtige bygning Place Ducale, der ligger på hovedtorvet i byen.
Sedan: Man kan ikke undgå at se Château de Sedan, når man besøger byen. Det er nemlig et kæmpe slot og middelalder fæstning, der strækker sig over 35.000 m2 på 7 etager.
Langres: En gammel fæstningsby, hvis volde er cirka 2000 år gamle og er mere end 3 km lange.
Châlons en Champagne: basilikaen Notre-Dame de l’Épine, bindingsværkshusene og de religiøse bygninger bør alle være på programmet, hvis man besøger Châlons en Champagne
Champagne-Ardenne er en meget alsidig region, hvilket gør den til et skønt feriemål i Frankrig for både par, venner og børnefamilier, siden der findes noget for enhver smag her.
Som regionens navn også antyder, så er Champagne-Ardenne hjemsted for den elskede mousserende vin, champagne. Ifølge en myte, skulle munken Dom Pérignon have udbrudt: ”kom hurtigt, jer drikker stjernerne!”, da han smagte champagne for første gang.
Champagne-Ardenne har også en lang række af smukke slotte i forskellige arkitektoniske stile, som for eksempel Château la Motte Tilly, der er bygget i fransk neoklassisk stil. Slottets haver grænser op til Seine-floden, og besøgende har mulighed for at udforske slottets saloner og private gemakker, samt Orangeriet, der groede appelsiner og granatæbler tilbage i det 18. århundrede. Der findes mange flere eksempler på slotte, der er ligeså spektakulære som dette i Champagne-Ardenne.
I Argonne Oplevelsespark (fransk: Parc Argonne Découverte) kan besøgende opleve dyr i deres naturlige habitat og lære om nattedyr. Parken har et område på en hektar, hvor man kan beundre ulve fra de opstillede observationspunkter. Nocturnia er et center i parken, hvor børn og forældre kan møde dyr som flagermus, ugler, natsværmere og andre nattedyr. Derudover kan besøgende også gå en tur i skoven, hvor de kan lave en skattejagt, besøge en dyregård og hoppe på trampoliner. Det vil garanteret blive en både sjov og lærerig dag på jeres ferie i Frankrig!