Feriehuse i det sydøstlige Slovenien

I det sydøstlige Slovenien møder I et grønt og frodigt landskab, hvor I kan få en ferie i Slovenien med masser af smukke udsigter og spændende oplevelser i de forskellige byer i området. Slovenien er også kendt for de mange termiske bade, hvor I rigtig kan få koblet fra og tanke ny energi.

Sø Slovenien

Populære feriehuse i Sydøstlige Slovenien

Loading...

Feriehuse med fleksibel ankomst i Sydøstlige Slovenien

Loading...

Byer i området

Når I rejser til det sydøstlige Slovenien, så er der flere spændende byer I kan besøge. Den gamle bydel i Novo Mesto er imponerende flot med b.la. det store torv, gamle byhuse og det store rådhus. På jeres tur rundt i byen, skal I også tage forbi St. Nicholas Cathedral, det kulturhistoriske museum Dolenjska og Jakac House, hvor der udstilles malerier af den slovenske kunstner Božidar Jakac.

De gamle huse, som ligger langs flodbredden er også et besøg værd. Husene og floden  Krka, sætter en helt særlig stemning og her kan I virkelig tage maleriske feriefoto. Motiver fra netop dette område, ses også på mange malerier. I kan også tage på sejltur på floden og se både byen og landskabet fra vandsiden.

I byerne Črnomelj og Metlika venter også smukke omgivelser, historiske bygninger, slotte og forskellige museer. I hele området er der stor fokus på bevarelse af gamle slovenske traditioner. Derfor afholdes der også ofte forskellige festivaler, hvor de gamle folkedragter tages i brug og der spilles folkemusik.

Vandreture i Slovenien

Oplevelser i naturen

Mange siger, at Krka-dalen, især delen tæt på Novo Mesto, er den smukkeste floddal i Slovenien. Her må I tage til og bruge et par timer – måske en hel dag på at opleve områdets skønhed. I området er der også mange slotte, møller og pilgrimsstier. I kan også vælge at bruge floden og området til f.eks. lystfiskeri, hvis I gerne selv vil fange aftensmaden og gå på jagt efter skovens bær, som I kan få til dessert.

De skovrige områder med dale og bakker er helt perfekt for vandreture. Her er også plads til dem, som gerne vil ud på mountainbiken. Der er også mange muligheder for, at planlægge vandreture med børn, da der er flere ruter, som ikke er for svære og med få stigninger.

Der produceres også vin i Slovenien og på jeres tur rundt i landet, vil I møde de store vinmarker. Der er mere end 40.000 vinavlere i landet, som oftest har mindre vingårde. Kan I finde en lokal vinbonde, så kan I uden tvivl også få lov til, at smage vinen.  Byen Maribor er hjemsted for den ældste vin i verden. Her kan I også besøge museet The Old Vine House.

Feriehus i Slovenien med pool

Wellness ferie i Slovenien

Slovenien er også kendt for de mange termiske bade, som har dannet grundlag for de mange spa - og wellness resorts i landet. Der udbydes alle former for behandlinger og bade, hvor I kan slappe helt af og lade jer forkæle. I det sydøstlige Slovenien finder I naturligvis også en del spa resorts, som Čatež Thermal Spa og Šmarješke Toplice Health Resort. Har I lyst til at prøve en rigtig slovensk wellness oplevelse, så undersøg mulighederne hjemmefra og book evt. en tid, så I er sikre på, at der er plads til jer. 

I har også mulighed for, at leje et NOVASOL feriehus med egen privat pool og andre faciliteter som spabad og sauna. Så er der ingen begrænsninger for jeres helt egen wellness ferie, hvor I kan nyde poolen, lige når I har lyst.