Dette rummelige feriehus giver jer masser af plads til at nyde skønne dage sammen – også med venner eller hele storfamilien. Lav lækre måltider sammen i det store køkken og se frem til hyggelige stunder i godt selskab.
Den store, indhegnede have byder på mange spændende legeaktiviteter for børnene. Mens I serverer en dejlig morgenmad under pergolaen, gør grillen klar eller nyder et glas vin og taler om gamle dage, leger de yngste i legehuset, ved basketballkurven eller på vippen.
Tag på en guidet vandretur op ad den majestætiske Etna, spadser gennem Taorminas gamle bydel med det græsk-romerske teater og eksklusive butikker, eller tag en dukkert i Alcantara-kløften blandt imponerende basaltsøjler. Besøg en lokal vingård ved Etna, tilbring en stranddag ved lavakysten i Fondachello, eller tag på bådtur langs den maleriske Riviera dei Ciclopi ved Acitrezza.












































