Beskrivelse
Dette hus er en del af vores Luxury Collection. NOVASOL Luxury Collection er en samling af sommerhuse, der er karakteriseret ved en ekstra grad af luksus i form af enten ekstra plads og komfort, indretning, arkitektur, faciliteter og oplevelser.
Denne skønne moderne ferievilla ligger i byen Fazana, der er kendt for sin havn, fra hvilken I kan tage båden ud til Brijuniøerne, men også for sine strande, promenade, skove og restauranter – et perfekt rejsemål til en afvekslende ferie. Til huset hører legeredskaber i den indhegnede have. Der er god mulighed for at forkæle sig selv her, hvor der både er pool, sauna og fitnessrum. Især er det skønt at tage en forfriskende svømmetur når dagen er varmest. Udforsk den lille by Fazana og de nærmeste omgivelser på cykel, de står nemlig klar og hører med til huset. Når I vil opleve det sande Istrien kan vi anbefale en tur ind midt på den skønne halvø. Smag egnens specialiteter på de mange lokale restauranter og i vinkældrene.