Beskrivelse
I den lille by Orihi ligger dette dejlige feriehus med to lejligheder, forbundet med udendørs trapper. Lejligheden i stueplan er den største, med stor spisestue til hyggeligt samvær, mens den mindste lejlighed ligger på første sal. Huset er udstyret med alt, omgivet af en skøn have, hvor børnene kan lege og spille bold, samt med grill, hvor I kan lave let og lækker feriemad. Når det er rigtigt varmt, så hop i husets egen pool, der indbyder til vandsjov for alle aldre. De nærmeste strande er i bugten Blaz, i Krnica, Rakalj og Duga Uvala. Efter aftale kan I smage vine og snaps hos husets ejer, ligesom I kan købe frugt og grønt helt friskt plukket og opgravet.