Beskrivelse
I en lille by, ikke langt fra landsbyen Bale, ligger dette vidunderlige feriehus med pool, der er velegnet til to eller flere familier, der geren vil holde ferie sammen. I husets rummelige stueplan er der køkken, spisestue og stue i et, samt en direkte udgang til den overdækkede terrasse, hvor der også står en muret kamin/grill. I stueplan er der også et soveværelse med eget badeværelse. Der er fire yderligere soveværelser med egne badeværelser og balkoner på første sal. Foran terrassen er der pool og område til solbad. Der er et ekstra wc på grunden. Under jeres ophold kan I tage en tur til den romantiske by Rovinj og gå ture i den gamle bydel til Hl. Euphemiakirken, der troner højt over byen, med en fantastisk flot udsigt over havet.