Beskrivelse
Ved den eventyrlige bugt Golubinka på øen Hvar ligger dette feriehus. Den særlige beliggenhed, nær havet omgivet af pinjelunde, giver dette hus en ganske særlig charme. Husets elforsyning sker via solenergi og supplerende strømforsyning, hvorfor der er begrænsning på hvor stort et forbrug her kan være. I huset er der to soveværelser, køkken og stue samt en overdækket terrasse – alt hvad et feriehjerte kan begære. Den betagende panoramaudsigt over havet vil blive et ferieminde der sent glemmes. Til huset fører en stejl og snoet grusvej på ca. 3,5 km. I kan gratis låne en SUV Mitsubishi Pajero samt en båd med en 5 HK motor.