Langt væk fra den travle kystlinje kan I nyde roen og velgørende dage i dette dejlige hus på landet. Det veludstyrede og smagfuldt indrettede feriehus rummer alt, hvad I behøver, og her er plads nok til at lege sammen, til at trylle i det charmerende landkøkken med blå kakler og til at smække fødderne op. Nyd en velfortjent pause med kaffe eller kølige drinks i skyggen af det store træ til cikadernes sang.
I kan vælge mellem vandreture og mountainbiking i naturreservatet Orientata Monte Genuardo e Santa Maria del Bosco, hvor I også kan beundre arkæologiske skatte, eller I kan tage til Sambuca di Sicilia, der emmer af historie. At gå ind i landsbyens labyrint af saracenske gyder er at fordybe sig i en atmosfære fra en svunden tid. Rundt om landsbyen finder I mange vingårde og søen, Lago Arando, og kører I ud til kysten kan I slendre gennem den livlige havneby, Sciacca, kendt for sine varme kilder og kurbade. Kysten lokker også med skønne strande og frisk havvand.
Glæd jer til en varieret ferie på Sicilien!