Beskrivelse
Førsteklasses sommerhus i træ med spa, bygget i 2005. Huset ligger på en naturgrund kun få hundrede meter fra Østersøens herlige badestrand. Skønne, store overdækkede og åbne terrasser, der er udstyret med diverse havemøbler omgiver huset. Indvendig er der opvarmet klinkegulv i stue, køkken og badeværelser, gulvene i værelserne er belagt med trælaminat. Stort, lækkert badeværelse med bruseniche, 2-pers. spa og direkte adgang til husets sauna. Mindre badeværelse med bruseniche, vaskemaskine og tørretumbler. Det flotte åbne køkken er udstyret med bl.a. mikrobølgeovn, opvaskemaskine, fryser, komfur med keramiske kogeplader og varmluftovn. Den lyse, venlige opholdsstue, der er indrettet med gedigne møbler, indeholder brændeovn, TV med parabol, video, stereoanlæg med CD-afspiller og DVD-afspiller. Barnestol, gynge og sandkasse til de små feriegæster.