Beskrivelse
Denne velbeliggende 1. sals lejlighed har en flot udsigt til Langelandsbroen og over Rudkøbing lystbådehavn. Ca. 50 m fra lejligheden er det muligt at tage en dukkert fra badebro. Lejligheden har trægulve i de to soverum samt i den kombinerede opholds- og spisestue, gulvtæppe i entré og klinker i de to badeværelser, og indbyder til både en afslappet ferie på en smuk ø med masser af naturoplevelser, eller til en mere aktiv ferie med lystfiskeri, golf eller lignende. Øen byder desuden på flere forskellige udflugtsmål som f.eks. Tranekær Slot med dets smukke park, hvor TICKON udstiller international landart, samt Langelandsfortet, som udstiller både ubåd og fly fra koldkrigstiden. Med sin 140 kilometer kyststrækning er der også god mulighed for at tage en dukkert eller blot nyde at gå en tur langs vandet.