Beskrivelse
Kilometerlange sandstrande, blå himmel og det dejligste badevand er kendetegnet for Marielyst. Aktiviteter og seværdigheder i massevis findes indenfor kort afstand f.eks. bowlingcenter, golfbane, dykning, gokartbane, gode shoppingmuligheder og et livligt natteliv. Den smukke natur indbyder til gåture i Bøtø-skoven eller på de gamle diger med udsigt over Østersøen, slut evt. af på torvet med de mange hyggelige caféer og gode restauranter. Krokodille Zoo, Knuthenborg Safaripark og Stovby Glaspusteri er bare få af de mange seværdigheder i området.