Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
300 m fra den skønne Gjerrild Nordstrand ligger dette ualmindelige velholdte sommerhus på en stor grund med græsplæne til leg og boldspil. Huset er lyst og pænt indrettet, og der strømmer lys ind i stuen fra de store vinduespartier. Her findes to dejlige soveværelser og en alkove i stuen. Flot badeværelse med adgang til saunaen. Et virkeligt hyggeligt sommerhus, hvor I vil få en skøn ferie. Stranden er en rigtig fin, bred sandstrand med små gryder, som I kan ligge ugenert i. Ved Gjerrild Klint ligger en af de bedste kystfiskepladser på Djursland med dybt vand kun få meter fra strandkanten, så her er næsten fangstgaranti. I Emmedsbo Skov findes både vildsvin, rådyr og krondyr i et indelukket område, hvor I kan gå ind og se dyrene. Der går en strandsti, som er en del af Nordsøstien, fra området til Bønnerup, hvor kan I købe friskfangede fisk vedi den lille fiskehandler på havnen samt besøge de små hyggelige butikker.