Beskrivelse
Rummeligt og nydeligt indrettet feriehus i 2 plan og god beliggenhed nær sandstrand og det populære fiskerleje, Snogebæk, med attraktive småbutikker, restauranter og indkøbsmuligheder. Huset fremtræder overalt lyst og indbydende, dejlig stor kombineret spise- og opholdsstue med komfortable møbler og brændeovn. Nydeligt åbent køkken med moderne faciliteter, der gør det nemt at tilberede feriemåltiderne. Hyggelige soveværelser og god plads på repos på 1. sal, der også rummer sovepladser. Dejlig terrasseområde, hvor I kan nyde ferien i husets gode havemøbler. Et dejligt feriehus med høj komfort og et fint udgangspunkt for ferieophold uanset årstid. Huset ligger åbent med udsigt til marker og vej.