Her er der skønne stier til morgenture og mange seværdigheder. I Själsö er der et populært bageri, og på Krusmyntagården serveres der lækker mad, kaffe og skønne kager. Til de naturinteresserede kan vi anbefale Lummelundagrottan, hvor I kan få en guidet tur eller hvorfor ikke spadsere tur i den smukke park ved havet.
I Visby er der utallige seværdigheder i verdensklasse, med den mægtige ringmur, der omgiver den indre bykerne som toppen af kransekagen. Den botaniska have, Fornsalen og Strandpromenaden er alle oplagte at besøge uden guide.











