Beskrivelse
Dejligt træferiehus i feriehusområdet Spodsbjerg på Midtlangeland. Huset ligger i naturskønne omgivelser og fra grunden kan man ane havet i det fjerne mellem områdets øvrige huse. Selve huset er lyst og venligt indrettet, uden faste tæpper, med trægulve i stue og soverum samt klinker i køkken, bad og gangareal. Godt 2 km fra grunden ligger Spodsbjerg havn, som allerede i middelalderen var færgested med sejlads til Lolland fra en lille færgebro. I selve Spodsbjerg by findes foruden en Brugs, en campingplads med mulighed for blandt andet minigolf og en gammeldags isvaffel. På Langelands østkyst ligger den 85.000 m2 store og meget artsrige Longelse Bondegårdsskov, som er ejet af Danmarks Naturfond. Den er fredet mod hugst og er en såkaldt kulturskov, som har ligget hen som urørt skov siden 1980'erne.