Oplev solskinsøen i vinterklæder

Af: Christina S.
Ø-livet har en helt særlig ro og autenticitet over sig. På Bornholm opleves det allerstærkest, når vinteren for alvor tager øen i sit favntag. Den kække cocktail-stemning fra Folkemødet og højsæsonens turismekaos afløses af en total overgivelse til naturen, nærhed og hygge i yderste potens. Sagt anderledes, så gør solskinsøen sig helt ufatteligt godt i vinterklæder, så læs med her og få styr på, hvad I skal få vinterferien til at gå med, hvis den altså går til Bornholm.
Dramatiske klipper, sølvblåt hav og et væld af kulturelle hovednavne til sprængfyldte eventyrdage. Måske planlægger I en kærestetur, en ferie for hele familien eller den sjove, årlige getaway for hele vennegruppen? Uanset hvad, så er her i hvert fald alle de must-sees, I bare må opleve, når feriedestinationen hedder Bornholm.

Et af øens mest dramatiske steder. Tag trappen ned til havet og stå sammen nederst, hvor ølgerne bryder mod klipperne. Rå romantik på klingende bornholmsk.
Når kulden bider, er museet det perfekte sted at søge ind. Udsigten over Helligdomsklipperne er simpelthen kunst i sig selv.
Klatr op ad de mange trin og nyd panoramaudsigten over vinterhavet. På klare dage kan I se helt til Sverige.
Forkæl jer selv med et spaophold på fx Stammershalle Badehotel eller GSH i Rønne. Det er stille luksus med havet som baggrundslyd.

Leg jer tilbage til riddertiden! Her kan børnene prøve bueskydning, klatre på borgmuren og opleve, hvordan man levede for 600 år siden.
Jep, I læste rigtigt! Tag på safari midt på øen, med lidt held ser I de mægtige dyr bevæge sig stille gennem skoven.
Et hyggeligt museum med alt fra gamle biler og legetøj til motorcykler. Perfekt på en kølig vinterdag for alle, der har bare lidt benzin i blodet.
Luk kulden ude for en stund og gå på opdagelse blandt eksotiske sommerfugle – en farverig og kærkommen kontrast til vinterens dæmpede farver.

De ligner noget fra et eventyr. Start i Østerlars, den største og mest berømte, og fortsæt mod Nylars, Olsker og Nyker – hver kirke fortæller sin egen historie.
Om vinteren ligger søen dybblå og stille, omgivet af klipper. Gå op til udsigtspunktet og nyd et termokaffe-break med bornholmsk wienerbrød.
Besøg mikrobryggeriet Penyllan i Tejn, der laver øl lagret på egetræsfade – her er rundvisning, smagsprøver og gode grin garanteret.
Røgerierne i Snogebæk og Nexø har ofte vinteråbent, og er perfekte til en uformel frokost med røgede sild og snaps.
Bornholm er udnævnt som UNESCO Creative City of Crafts & Design – og det mærkes. Overalt på øen finder I små værksteder, glas- og keramikstudier, hvor kunstnere arbejder hele året. Perfekt til en vinterdag, hvor I søger varme og inspiration i samme åndedrag.
Det helt vilde ved at holde ferie på Bornholm er, at øen føles som sit eget lille kontinent. Begiv jer ud i hvilken som helst retning, og I vil opleve hvordan det ene vintereventyr afløser det andet. Klipper, skove og strande, der skal udforskes og små, charmerende købstæder og kystbyer, der inviterer på et lille break indendøre. Prøv I selv at læs’!
På Hammerknuden bruser havet mod klipperne, og vinden suser mellem granitformationerne. Gå den korte tur op til ruinen ved Hammershus og mærk historien og udsigten på én gang – det er råt, smukt og helt særligt i frost og tåge.
Et lille stykke mod øst ligger Helligdomsklipperne; de er stejle, mørke og dramatiske i vinterlyset. Helt øverst gemmer Bornholms Kunstmuseum sig, hvor I kan varme jer blandt skulpturer, havudsigt og stilhed.
For par: Gå hånd i hånd langs kyststien og se solen stå lavt over havet.
For vennegrupper: Kombinér turen til Hammershus med Helligdomsklipperne.
Det bliver en dag med vind i håret, kaffe på termokanden og Bornholms mest ikoniske natur i ét stræk.
Tip: Kom tidligt på dagen, hvor disen hænger lavt over havet – det føles som at gå i en film.
Bornholms indre gemmer på eventyrlige landskaber. Ekkodalen ligger stille og frostklædt, mens Paradisbakkerne byder på små stier, klippesprækker og frosne moser.
For par: Pak termokanden, find en bænk i solen og nyd disse naturlige vidundere.
For børnefamilier: Lyt efter ekkoet – det er bare stadig fedt!
For vennegrupper: Gå igennem hele dalen og nyd en velfortjent frokost i Listed bagefter.
Svaneke er også smuk om vinteren; byens gader er stille, men duften af røg og karamel hænger forførende i luften.
For foodies: Besøg Svaneke Bryghus eller Karamel Kompagniet og smag nogle af øens allerbedste aftryk.
For nysgerrige: Kig forbi et af de små værksteder, hvor kreativiteten bestemt ikke holder vinterpause.
Tip: Kom i januar, når lyset er lavt, og havet ligner en sølvgrå kulisse mellem husene.
Midt på øen ligger et af Danmarks ældste skovområder. Her kan I gå under granerne, møde fritgående bisoner og mærke vinterstilheden helt tæt på.
For naturelskere: Gå op til Rytterknægten, der er Bornholms højeste punkt, og nyd den smukkeste udsigt over et vinterklædt landskab.
Tip: Medbring varm kakao og nyd den ved bålpladsen i Ekkodalskroen.
Danmarks østligste punkt føles som sin egen tidslomme, men de to beboede øer kan nås med bare en times sejlads fra Gudhjem (som faktisk også er et besøg værd! ). De kan udforskes til fods på bare fire timer, og I vil være en helt unik naturoplevelse rigere.
Tip: Tag nu godt med tøj på – herude bider vinden i kinderne!
Udforsk feriehuse på Bornholm med swimmingpool til en kold dukkert

Mange af øens små røgerier holder vinterlukket – men hos Hallegaard på Sydbornholm kan I stadig købe håndlavede pølser og lokale specialiteter direkte fra slagteriet. Perfekt til en frokost i sommerhuset efter en kold gåtur
Bornholm er faktisk en ret skøn vinterdestination, så længe I bare lige har et par ting in mente.
I besøger øen, mens mange andre er søgt mod varmere himmelstrøg. Det betyder, at I har attraktionerne for jer selv.
Et ekstra plus er, at vinteren på Bornholm ofte byder på klar luft og færre regnvejrsdage end resten af Danmark. Perfekt til gåture, fotos og frisk havluft.
Nogle restauranter, museer og butikker holder vinterlukket, så det kræver lidt planlægning hjemmefra.
Vejret kan være koldt og blæsende, og færge- eller flyafgange ændres af og til, når vinden tager fat.
Bliv klogere på, hvad Bornholm er for en størrelse og hvilke seværdigheder og attraktioner, der passer til hvem:
Seværdighed | Ideel for |
Hammershus & Helligdomsklipperne | Par og vennegrupper, der vil opleve Bornholms dramatiske vinterlandskab og kulturarv |
Opalsøen | Vennegrupper, der søger ro, natur og de bedste fotospots |
Ekkodalen & Paradisbakkerne | Naturentusiaster og familier, der elsker vandreture og eventyrlige landskaber |
Rundkirkerne | Kulturinteresserede og familier, der vil opleve Bornholms historie på tæt hold |
Bornholms Middelaldercenter | Børnefamilier – sjov og lærerig tidsrejse til riddernes verden |
Bornholms Sommerfuglepark | Børnefamilier, der vil have farver, varme og magi midt i vinterkulden |
Almindingen Skov & bisonerne | Alle, der vil mærke Bornholms vildmark og vinterstilhed |
Svaneke og Gudhjem | Foodies og par, der elsker små byer, lokal mad og håndværk |
Christiansø og Frederiksø | Eventyrere og naturelskere, der vil opleve øde skønhed og total ro |
Dueodde Fyr | Par og fotografer, der søger panoramaudsigt og vinterlys over havet |
Penyllan Bryggeri (Tejn) | Vennegrupper og ølentusiaster, der vil smage på Bornholm på den hyggeligste måde |
Vi ved det – I er nysgerrige. Samtidig er det godt at være forberedt, så lad os give jer svarene på jeres spørgsmål her!
Bornholm får jævnligt sne i vintermånederne (Husker vi ikke alle julestormen i 2010?!), men som i resten af Danmark varierer det fra år til år. Nogle vintre er hvide og frostklare, mens andre er milde og blæsende.
Det er simpelthen et temperamentsspørgsmål, for øen er smuk året rundt. Dog er Folkemødet populært, og højsæsonen er altid booket, så her skal I være i god tid for at finde et sommerhus.
En forlænget weekend I Bornholm eller en uge er super! Så har I både tid til afslapning og oplevelser.
Januar er statistisk set den koldeste måned med temperaturer omkring frysepunktet.
Engang solskinsø, altid solskinsø – i hvert fald metaforisk. For selv når vinteren trækker ind over øen, mister Bornholm hverken sin charme eller sin evne til at overraske.Det ved I nu, hvor I har læst om de mange kulturelle oplevelser og vinterklædte naturperler. For Bornholm i vinterhalvåret er noget særligt: stille, rå og nærværende på én gang. Find jeres lille helle på øen, og glæd jer til at mærke, hvordan ø-livet sænker tempoet, mens jeres mentale mindekasse langsomt bliver fyldt op.
Find jeres sommerhus på Bornholm
Velkommen til NOVASOL, en af Europas ledende virksomheder inden for udlejning af sommerhuse. Hos os finder du en bred vifte af hyggelige sommerhuse og unikke ferieboliger på tværs af de mest populære destinationer i hele Europa. Siden 1968 har vores mål været at give dig en uforglemmelig oplevelse, og sikre at du er i trygge hænder før, under og efter din ferie. Med mere end 55 års erfaring ved vi, at et sommerhus er mere end et sted at overnatte. Det er et sted, hvor uforglemmelige ferieminder skabes, og hvor du får tiden tilbage til det, der betyder allermest. Lej sommerhus hos NOVASOL, og glæd dig til en ferie fuld af frihed.
NOVASOL – Få tiden tilbage

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores nyeste og mest eksklusive tilbud samt ferieinspiration. Ved tilmelding deltager du automatisk i lodtrækningen om et gavekort på 1.000 kr. til din næste ferie!
Læs vores deltagelsesbetingelser her.
Vi behandler dine personoplysninger i henhold til vores FORTROLIGHEDSERKLÆRING, og du kan selvfølgelig afmelde dig til enhver tid via linket i bunden af hver eneste e-mail eller ved at kontakte os.