Dejligt feriehus, der ligger lige ud til søen Mälaren, på øen Aspö mellem Strängnäs og Enköping. Nyd sommerdagene på den store træterrasse mod syd, ud mod vandet. Fælles spa-badetønde og sauna der begge opvarmes med brænde.Her er alt til en afslappet og bekvem ferie. Huset er gennemrenoveret og har bla. en åben pejs i alrummet i stueplan. I kan købe brænde hos husets ejer. Der er store plæner til leg og boldspil og der er fodboldmål. I har egen bro ved stranden, hvor der er badestige og en robåd. I kan leje motor af husets ejer. Der er flydeveste til både børn og voksne og det er gratis at fiske i søen. Den brændefyrede badetønde og sauna ved broen, deles med familien i nabohuset. Der er en rampe, så det er nemt at sætte egen båd i vandet, hvis I har bådtrailer. I kan køre helt op til huset. Der er meget vildt i området, så I kan være heldige at se rådyr og elge der kommer helt hen til grunden og i sensommeren er der mange bær og svampe i skoven. I bor skønt uforstyrret, nær smukke strandpromenader og gamle egeskove. En time i bil til Stockholms mange seværdigheder. Nær Fogdö golfbana og den pittoreske lille by Mariefred med Gripsholms slott og smalsporet jernbane til Läggesta og hvorfra I kan tage på tur med dampbåd til Stockholm.
Bemærk: Spabadet kan benyttes fra maj til oktober.
Bemærk: Spabadet kan benyttes fra maj til oktober.



























