Der er lagt op til en vidunderlig ferie med den udvidede familie eller en venneflok i dette hyggelige feriehus, der både garanterer jer sjov, underholdning og afslapning.
I den sydligste del af Istrien kan I gøre dette veludstyrede hus til jeres andet hjem. På husets to etager og i annekset kan I hvile jer og nyde samværet. På terrasserne er der masser af siddepladser, et poolbord og en swimmingpool i haven, så I kommer uundgåeligt til at tilbringe mange timer udendørs. Ja, I skal faktisk bare nyde den charmerende atmosfære og slappe helt af.
I kan også tage på tur og opleve skønheden og magien i det sydlige Istrien. I behøver ikke at gå langt for at bade i havet. Det er bare at slentre en tur til de nærliggende stenstrande og dykke ned i det krystalklare hav. Der er nogle skønne vandreture langs kysten, og så kan I prøve klippespring på de stejle klippekyster.
Naturparken er også kendt for sine glimrende muligheder for dykning og surfing. Cape Kamenjak Nature Reserve tilbyder jer nogle af de mest afsidesliggende strande i verden. Hvis I er interesserede i botanik, bør I gå på opdagelse i den unikke flora og fauna og talrige orkidéarter, der findes her.
Og så bør i planlægge en tur til Pula og lære mere om den historiske by, som er vært for mange kulturelle begivenheder om sommeren.







































