Tag familien under armen og rejs til Luberom, hvor der er lagt op til en fantastisk ferie i dette komfortable toetagershus. Huset er dejligt indrettet med finurlige udsmykningsdetaljer, træelementer og planter, der giver interiøret et levende udtryk og gør det nemt at sænke skuldrene med det samme, I ankommer. Tilbered nogle lækre retter i det rustikke, veludstyrede køkken og nyd dem ved spisebordet, inden I hiver brætspillene frem eller smider en god film på tv'et.
Begynd dagen med morgenkaffen på altanen eller under træernes skygge på terrassen. Når varmen er ved at få jer, kan I køle jer i den private pool. Huset ligger i rolige omgivelser på en helt indhegnet grund, så børnene kan løbe frit rundt og lege, mens de voksne smider saftige bøffer og spyd på grillen.
I bor i et skønt område med mange fine udflugtsmål. Tag blandt andet den behagelige køretur til Aix-en-Provence og Sainte Victoire-bjerget. Gå en tur gennem byens gader og stræder og glæd jer til smukke vandreture eller mountainbiketure i naturen. Besøg en af de smukkeste landsbyer i Frankrig, Lourmarin, som er et allelunde fortryllende mål for en dagstur. Hvis I har brug for at mærke det friske havvand, kan I køre til Middelhavets strande og også besøge Marseille.
God ferie.