Perdifumo ligger i den vestlige del af det smukke Cilento område, på den nordlige skråning af det 1.130 meter høje Monte Stella, det højeste bjerg der findes i den nære omegn, og er en del af Nationalparken i Cilento og Vallo di Diano. Cilento området i regionen Campanien, i det sydlige Italien, mellem Paestum mod nord, Sapri i syd og Vallo de Diano i øst, er et godt insidertip til alle, der gerne vil opleve det autentiske Italien, langt væk fra masseturismen.
Her finder I små, karakteristiske landsbyer i bakkerne, der venter jer med vidunderlige panoramaudsigter, dejlige kystbyer med lækre sandstrande eller små badevige med krystalklart vand, hvor I kan nyde en aperitif på torvet eller gå ture ved de små havne. Her er også noget for både kunst- og kulturelt- samt naturinteresserede. Takket være de behagelige luft- og vandtemperaturer i både forår og efterår og sågar sen-efterår egner denne region sig ikke kun til sommerferie, men også til en strand- og badeferie i for- og eftersæsonen.
Til en afslappende dag ved stranden kan Santa Maria de Castellabate anbefales, det er en malerisk lille by med smukke sandstrande. Byen kaldes også Santa Maria, og har en dejlig strandpromenade, en smuk, gammel bydel direkte ved havet samt mange barer og restauranter. I bakkerne ovenover Santa Maria, og kun få minutters kørsel derfra, ligger Castellabate; en gammel landsby fra år 1123 med en labyrint af romantiske gyder, trapper og små torve med vidunderlige panoramaudsigter til de omkringliggende bakkede landskaber til den ene side og over lange kyststrækninger til den anden side. Gå ikke glip af det berømte tempelanlæg i Paestum nord for Cilento, som ligger kun 24 km væk.