Beskrivelse
I en lille historisk by, der ligger på et bjerg og derfor har en skøn udsigt over byen Labin, ligger dette hus med lejligheder. Hver lejlighed har egen indgang. Det komfortabelt indrettede hus er ideelt til tre familier, for hvem sol og strand ikke er så vigtigt. I den store have er der masser af plads til, at jeres børn og eller husdyr kan tumle rundt. Derudover har I en badminton- og volleyballbane til rådighed. Den gamle bydel kan nemt nås til fods. På byens torv er der forskellige arrangementer i løbet af sommeren. I området har I et stort udvalg af skønne strande. Her finder I både 'ensomme' naturstrande og strande, som har et godt udbud af aktivitets- og indkøbsmuligheder. Anbefalelsesværdig er især også et besøg i den populære badeby Rabac, der har en vidunderlig natur og krystalklart hav med mange kiselstrande. Tag også på andre oplagte udflugter i området. Blandt andet er der flere seværdige middelalderbyer, som bestemt er værd at opleve, fordi de byder på mange spændende attraktioner som slotte, borge, museer og historiske monumenter.