Beskrivelse
Tilbring jeres ferie på øen Hvars sydside, hvor I er omgivet af vild natur og skønne kiesstrande og hvor nogle af Kroatiens bedste vine bliver fremstillet. Denne moderne indrettede ferielejlighed ligger i stueetagen i en ejendom, men har separat indgang. Lejligheden består af to enheder med hver sin indgang og forbundet af en terrasse. I den større afdeling er der badeværelse, soveværelse nr 1 og spisestuen, hvorfra der er adgang til terrassen. Her er der glasdør som kan afskærme denne del af terrassen til en slags opholdsstue. I den mindre del af lejligheden er der badeværelse og soveværelse nr. 2. Der er saltvand u/klor i poolen. Poolterrassen har udendørskøkken og havemøbler, og udgør et dejligt privat område hvor I vil opholde jer mange timer med at nyde det milde klima. Havet ligger endda kun 70 m fra huset og I kan benytte en lille sti. Ivan Dolac er en lille landsby ikke langt fra huset hvor I kan købe dagens grøntsager, frugt og brød. I Jelsa er der yderligere indkøbsmuligheder.