Glæd jer til et afslappende ophold i dette skønne feriehus med få hundrede meters afstand til havet. Det store opholdsrum giver jer mulighed for at give jer god tid til madlavningen, mens I samtidig kan holde kontakten til de andre gæster. Om aftenen kan I hygge indendørs med gode snakke om spisebordet eller en spændende film, inden I planlægger næste dags aktiviteter.
Om sommeren kan I begynde dagen med en brunch på terrassen eller tænde op i grillen, når I kommer tilbage fra jeres udflugter. Børnene har god plads til at lege gemmeleg på grunden.
I bor kun 250 meter fra en skøn og børnevenlig sandstrand, hvor I kan bade eller gå dejlige ture om efteråret. Als har masser at byde på, lige fra flotte landsbyer med gamle bindingsværkshuse til rigtig dejlige strande samt gode cykelruter. Hvis I vil ud at opleve noget mere af området, er det oplagt at køre til Augustenborg Slot og gå en tur i den gamle slotspark ved fjorden. Der er også nok at se i smukke Sønderborg, hvor I kan gå en tur gennem den gamle bydels gyder, vandre på bredden af det smalle Alssund eller besøge Dybbøl Banke og opleve den fantastiske udsigt til det bakkede, historiske kystlandskab.