Beskrivelse
Stort og velindrettet feriehus på en stor grund i den sydlige del af Bratten. Husets stue har lyse trægulve og er indrettet med gode møbler, og ligger forskudt i forhold til spiseafdelingen, som har lyse klinkegulve. Det store aktivitetsrum byder på billard, bordtennis og dart og her kan både store og små hygge sig i timevis. To gode badeværelser og fire gode soverum gør dette hus særlig velegnet til ferieophold for både to og tre familier. En skøn sydvendt terrasse, som er delvist overdækket, indbyder til dejlige grillaftener. Denne del af Vendsyssel byder på mange seværdigheder og attraktioner. Frederikshavn med et aktivt gågademiljø, Skagen med de spændende museer, en aktiv fiskerihavn og ikke mindst Grenen, hvor de to have mødes, er altid et besøg værd. I nærområdet finder I tennis, minigolf, put and take fiskeri og flere flotte golfbaner.