Beskrivelse
Hyggeligt feriehus beliggende direkte i Snøde by, tæt på indkøb samt offentlig transport, hvis man ikke selv har bil. Langeland er ensbetydende med familiehygge, landskab, fiskerlejer og smukke afvekslende landskaber – og ikke mindst dejlige oplevelser langs den lange kystlinje med mange børnevenlige strande, gode fiskemuligheder og smukke naturområder med rigt fugleliv. Her er aktiviteter for alle og for enhver smag. Besøg f.eks. Lohals, der har et meget hyggeligt havnemiljø, ligesom de mange skove både nord og syd for Lohals indbyder til en travetur. Tag også en shopping-tur til Langelands største by Rudkøbing, en charmerende by med maleriske bygninger, torve og små stræder med toppede brosten som lige nøjagtigt har en blanding af gammelt og nyt, der gør den umådeligt charmerende.