Beskrivelse
”Lærkeborg” hedder dette charmerende bondehus, som ligger på Nordlangeland i Østerhuse, kun 500 fra vandet. Der er ca. 3 km til Langelands nordligste by Lohals, der om sommeren summer af liv med blandt andet levende musik på nogle af de omkringliggende bodegaer og restauranter. Nyd evt. en dejlig gåtur langs havnen og marinaen eller få dig en kæmpe gammeldags isvaffel mens du kigger på sommerens sprudlende havneliv. Langeland er ensbetydende med familiehygge, fiskerlejer og smukke afvekslende landskaber og ikke mindst dejlige oplevelser langs den lange kystlinje. Her er aktiviteter for alle og for enhver smag.