Beskrivelse
Dette hus er en del af vores Luxury Collection. NOVASOL Luxury Collection er en samling af sommerhuse, der er karakteriseret ved en ekstra grad af luksus i form af enten ekstra plads og komfort, indretning, arkitektur, faciliteter og oplevelser.
Dette rigtigt flotte træferiehus ligger på Langelands østkyst i området Bukkemose. Huset er utroligt velindrettet og byder på mange moderne faciliteter samt masser af plads. Her finder I bl.a. et lækkert køkken/alrum, tre soverum samt et anneks med yderligere et soverum (og en sauna). Desuden to flotte badeværelser. Huset har ingen faste tæpper men laminatgulve og klinkegulve i baderum. Fra alle soverum samt stuen er der udgang til den store, dejlige terrasse, hvor I kan solbade og slappe af. Husets areal på i alt 143 m2 er inkl. det 15 m2 store anneks. Både Langelands Golfbane og Put & Take sø findes i nærheden. Der er også rigtig gode fiskemuligheder fra kysten.