Beskrivelse
Dette hus er en del af vores Luxury Collection. NOVASOL Luxury Collection er en samling af sommerhuse, der er karakteriseret ved en ekstra grad af luksus i form af enten ekstra plads og komfort, indretning, arkitektur, faciliteter og oplevelser.
Dejlig lejlighed lige ved vandet, ideel til en parferie.
Her bor I på første række ned til vandet ved Ebeltoft Vig. Lejligheden ligger på første sal,er fint indrettet og fremstår lys og moderne. Fra lejligheden har I udsigt over havet, kystlandskabet og Fregatten Jylland, der ligger i havnen. Nyd roen og lad jer inspirere af udsigten, den friske havluft og bølgernes brusen på dage med vind. På varme sommerdage kan I starte dagen med et dyp i vandet.
Besøg naturområdet Mols Berge og oplev strande, skove og marker på halvøen Mols, der er en sand naturperle. Eller tag et smut til Aarhus, hvor I kan gå på café, restaurant eller tilbringe en dag på AROS eller et af de mange andre museer.
Her venter jer et varieret ferieprogram og hyggelige stunder sammen i denne fine ferielejlighed.
Nyd en skøn ferie på Mols!