Beskrivelse
Hyggeligt træsommerhus beliggende i det populære Dueodde Ferieby med ialt ca. 50 feriehuse og med adgang til fælles udendørs swimmingpool. Huset er lyst og venligt indrettet med åbent køkken og spisestue samt nydelig opholdsstue. Fra spisestuen er der direkte udgang til en dejlig 15 m2 fliseterrasse, hvor mange feriestunder kan nydes med udsigt til den flotte bornholmske natur. Området er meget børnevenligst med små stier, og der er ikke langt til en skøn sandstrand. Der også mulighed for at svømme og hygge sig i og omkring de 2 fælles udendørs swimmingpools, der er opvarmede fra ca. 15. juni - 15. september. I fællesbygningen er der bordtennisbord og adgang til fælles vaskeri mod betaling. I sommerhuset er der ligeledes mulighed for at gå på internettet gratis via lynhurtigt trådløst netværk, ligesom der er såvel danske, tyske, skandinaviske og franske-tv kanaler til rådighed. Dette hyggelige sommerhus er et godt udgangspunkt for en skøn ferie på Bornholm både forår, sommer og efterår.