Der er lagt op til en afslappende familieferie, hvor I kan få jeres base i dette elegante hus. Her får I gode rammer til at slappe af oven på dagens strabadser. Huset er fordelt over tre etager, så I har både mulighed for at trække jer tilbage til soveværelserne og til at samles i spisekøkkenet. Giv jer god tid til madlavningen i det hyggelige køkken og læn jer tilbage i stuens møbler efter en lang dag på farten. Udenfor finder I en terrasse med loungemøbler, hvor I kan afslutte de milde sommeraftener med vin og gode snakke.
Området har meget at byde på, for uanset hvad I søger af oplevelser, venter der jer eventyr i enhver retning. Medbring jeres cykler og kør en tur ud til fuglekigger- og vandreområdet omkring Massaciuccoli-søen, hvor I kan lade tiden stå stille og nyde den helt fantastiske natur. Kører I i den modsatte retning, kommer I efter nogle få kilometer til en kilometerlang sandstrand, hvor I kan slappe af og køle ned i Middelhavets bølger. Et stort skovområde breder sig syd for overnatningsstedet, så her kan I tage på vandreture i skyggen, hvis I leder efter en dejlig aktivitetet på de varme dage. Gå ikke glip af den historiske by Lucca, hvor der venter jer nogle uforglemmelige indtryk!