Beskrivelse
Skønt feriehus beliggende i et bakkelandskab ovenfor byen Pazin. Udsigten herfra er ganske enkelt fantastisk - der ligger 110 landsbyer og søen Butoniga for jeres fødder. Dette hus er bygget i autentisk stil og indrettet med øje for detaljer. Her hersker en dejlig og hyggelig atmosfære. Huset består af to enheder - et hovedhus med to soverum og et mindre hus, der ligger ca. 10 m fra hovedhuset, og hvor det 3. soverum befinder sig. Den dejlige grund er anlagt med græsplæne og her finder I også den skønne swimmingpool, som indbyder til forfriskende svømmeture på varme dage. I dette område kan vi anbefale en tur langs vinruten med de små Konobaer, hvor I kan lade jer forføre af de skønne lokale retter. En udflugt ind i landet kan også anbefales. Her venter mange oplevelser i de mange middelalderbyer, f.eks. Motovun, hvor der hvert år i slutningen af juli afholdes en filmfestival eller Hum, som skulle være den mindste by i hele verden. Kør langs vinruten og prøvesmag lækre, lokalproducerede vine og find ud af hvor lækkert Prsut (røget skinke) eller trøffel smager. Der står to cykler og en vippe til rådighed.