Beskrivelse
Dette charmerende feriehus ligger i en stor have og er helt ideelt til en familieferie i rolige og grønne omgivelser. Grunden er indhegnet og haven meget velplejet, her kan I slappe af i haven, mens børnene leger på gyngen, rutsjebanen og i sandkassen eller I kan spille badminton eller volleyball. Huset er hyggeligt indrettet og terrassen lægger op til afslapning omkring grillen. Nærmeste strande ligger i de populære feriebyer Pula og Medulin, hvor der er mange former for underholdning om sommeren.