Beskrivelse
Denne pragtfulde feriebolig består af 4 lejligheder. To af lejlighederne ligger i stueetagen og to på første sal. Lejlighederne er forbundet med hinanden med en udendørs trappe, og der findes en fælles indgang både i stueetagen og på første sal. Der er klimaanlæg i alle lejlighederne, ligesom hver lejlighed råder over egen terrasse, hvorfra der er en dejlig udsigt over havet og det grønne naturområde. På den store indhegnede grund finder man den udendørs swimmingpool, som indbyder til dejlige forfriskende svømmeture. Der står også en grill til fri afbenyttelse. Ferieboligen ligger i et roligt område, og der er rigeligt plads til flere familier eller til mange venner, der gerne vil rejse sammen - og samtidig gerne vil have lidt privatliv. Kun ca. 600 m væk i luftlinje ligger dejlige strande, som bestemt ikke er overrendt, og hvor der er mulighed for at finde en rolig og ugeneret plads. Kysten har en særlig skønhed, og vandet langs kysten er helt krystalklart og rent. Byen Pula i nærheden frister med sin romersk-italiensk byggestil og Colosseum samt de mange små butikker og restauranter, der indbyder til at shoppe og slappe af.