Beskrivelse
De to enkelt og funktionelt indrettede ferielejligheder ligger i den lille landsby Podgradini. De ligger på første sal og deler en terrasse og en fælles hovedindgang. Få kilometer fra lejligheden ligger stranden hvor også den lille kirke St. Duh findes. Den er kendt for at være bygget ude på en lille ø, som kan besøges via en gangbro. Også Zadar med de mange seværdigheder er inden for overkommelig rækkevidde. Et besøg i den nærliggende Nationalpark Starigrad Paklenica bør man også unde sig selv, og for dem der elsker vild og uberørt natur er en safari i Velebit bjergene, eller en rafting tur på Zmanja floden oplagt. Om aftenen skal I forkæle jer selv med god mad på en af regionens mange lækre restauranter, hvor der både serveres lokale specialiteter og mere internationale retter fra det mediterrane køkken.