Dette smukke hus til større grupper er en sand fryd for øjet både inde og ude. Glæd jer til den autentiske italienske indretning med stor opholds- og spisestue, det hyggelige køkken med lille spiseplads og den overdækkede terrasse med de gammeldags markiser. Soveværelserne er hyggelige og meget rummelige. I den enorme parklignende have, som er helt indhegnet, finder I en stor pool, mange forskellige steder at slappe af og rig mulighed for aktiviteter. Glæd jer til lune sommeraftener på loggiaen, mens børnene leger i haven.
Udvalget af aktiviteter i området er også uovertruffent - her kan I spille tennis, golf og bowling, give jer i kast med ridning, mountainbike, vandreture og I kan sejle.
Nyd denne italienske skønhed og den afslappede atmosfære på jeres næste drømmeferie.