Velkommen til dette flotte og rummelige hus, der ligger kun få kilometer fra Salerno. Her får I som udvidet familie eller flere vennefamilier en herlig base med hyggelige soveværelser, hvor I kan nyde jeres skønhedssøvn, inden I mødes til en lækker morgenmad i køkkenet.
Senere kan I trække udenfor, lade solen bage jer godt igennem og køle jer af i poolen, inden I begiver jer på tur.
I bor i et dejligt område med mange fine udflugtsmål. Salerno er en historisk by og en fantastisk destination for en spadseretur eller en afslappende dag ved stranden. Byen er også porten til den magiske Amalfi-kyst, hvor I kan besøge de vidunderlige byer Ravello og Positano. Og så bør I ikke snyde jer selv for en bådtur til Capri eller tilbringe en dag i Pompeji eller den livlige by Napoli, hvor I kan få nogle endog rigtig lækre pizzaer.
God ferie.