Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Ved de skønne Mols Bjerge, tæt på idylliske Ebeltoft med de smukke gamle huse, hyggelige caféer og restauranter, Fregatten Jylland, Glasmuseet m.m., ligger dette hyggelige og velholdte feriehus. Huset har god plads til 10 personer. Det er meget energivenligt med varmepumpe til opvarmning af poolen samt husets opholdsrum, som også har en effektiv brændeovn. Fra stuen, og i særdeleshed fra hemsen, har I en meget smuk havudsigt, og I kan sidde og se, når færgen fra Sjælland kommer og går. Med blot 140 m til den fantastiske, børnevenlige sandstrand, der samtidig er et slaraffenland for kitesurfere, windsurfere, lystfiskere og naturelskere, er dette poolhus et perfekt udgangspunkt for en uforglemmelig ferie for hele familien. Indenfor en times kørsel kan I finde så mange attraktioner, seværdigheder og naturoplevelser, at det ikke er muligt at opleve det hele på blot en uge. I må simpelthen komme igen og igen! Det kan anbefales at besøg: Kattegatcentret i Grenå, kunstmuseet ARoS og Den gamle By i Århus, Skandinavisk Dyrepark, Ree Park med safari, Randers Regnskov, Djurs Sommerland og fra de smukke Mols Bjerge har I en fantastisk udsigt over det særprægede og utroligt smukke landskab.