Beskrivelse
Dette hus er en del af vores Luxury Collection. NOVASOL Luxury Collection er en samling af sommerhuse, der er karakteriseret ved en ekstra grad af luksus i form af enten ekstra plads og komfort, indretning, arkitektur, faciliteter og oplevelser.
Et superlækkert sommerhus beliggende for enden af en lukket vej i skønne og populære Fjellerup. Her er god plads til hele familien eller flere vennepar, der gerne vil holde ferie sammen. Alle rum i huset er lyse og venligt indrettede. De 3 soveværelser samt de 4 hemse giver god plads til alle. Hertil kommer 2 flotte badeværelser - det ene med badekar. Det store køkken/alrum med tilhørende opholdsstue er jeres naturlige samlingspunkt, når I skal snakke om dagens dejlige oplevelser eller planlægge morgendagens begivenheder. I alrummet står ligeledes et poolbord, så I kan hygge jer med et spil pool. Udendørs på den store terrasse er der dømt ren afslapning i de lækre havemøber og ikke mindst i det skønne vildmarksbad - ren wellness for sjælen. I kan holde hyggelige grillaftener og børnene kan lege på den store grund og muntre sig i legehuset og på gyngerne.
I området er der store skove, slotte og herregårde, og I har ikke langt til stranden, hvor bundgarnfiskerne kommer ind om morgenen med friske fisk. I Fjellerup by findes bager, Dagli' Brugsen, et lille spisested (sommeråbent) og kunsthåndværkere. I må heller ikke snyde jer selv for en tur til Djurs Sommerland med forlystelser for alle aldre.
Bemærk: I dette sommerhus er rygning ikke tilladt.