Beskrivelse
Dette hus er en del af vores Luxury Collection. NOVASOL Luxury Collection er en samling af sommerhuse, der er karakteriseret ved en ekstra grad af luksus i form af enten ekstra plads og komfort, indretning, arkitektur, faciliteter og oplevelser.
Et luksussommerhus med god plads og moderne indretning, beliggende i 1. række til fredsskov nær dejlig sandstrand. Dette skønne sommerhus fremtræder overalt lyst og indbydende og byder på to flotte badeværelser med gulvvarme samt sauna, og et nydeligt åbent køkken med alt i moderne hvidevarer, der gør det nemt og hyggeligt at tilberede feriens mange måltider. Flot kombineret spise- og opholdstue med højt til loftet, fladskærms-tv og skønt lysindfald fra de store vinduespartier. Her er gratis internet/fibernet, varmepumpe og masser af plads. Huset byder også på tre dejlige soveværelser samt en hems til børnene. Indefra dette lækre og indbydende kvalitetssommerhus har I skøn udsigt til den smukke bornholmske natur, og I fornemmer virkelig at huset ligger midt ude i naturen, og her på en stor og ugeneret naturgrund. Fra stue og køkken har I direkte udgang til husets store og flotte træterrasse, hvor ferien virkelig kan nydes i de komfortable havemøbler, og I har to store overdækkede terrasser til de lune aftener. Dette flotte luksusferiehus har en fantastisk beliggenhed i et roligt og populært sommerhusområde nær strand og 18 hullers golfbane, ligesom der er gode mulighed for vandre- og løbeture i området. Husets høje komfort og moderne faciliteter gør det velegnet til ferieophold uanset årstid.