search

Sommerhus i Kalundborg

Købstaden Kalundborg er en vidunderlig ramme for en ferie i et sommerhus på Sjælland -  året rundt. Når I lejer et sommerhus i Kalundborg, mødes I af den charmerede middelalderbydel med brostensbelagte gader, hvor det emmer af atmosfære og hygge, og på havnen summer det af liv.

Kalundborg ligger desuden midt i noget af Danmarks smukkeste natur – især de stejle skrænter på halvøen Røsnæs er betagende. I Kalundborg er der aldrig langt til nærmeste badestrand, og når I lejer sommerhus i Kalundborg er I samtidig tæt på alle Vestsjælland spændende attraktioner og seværdigheder.

Strande ved Kalundborg

I kan også nemt nyde strandlivets mange glæder fra et sommerhus i Kalundborg. 

  • Mullerup Strand: Dejlig badestrand der er ca. 5 kilometer lang. Stranden er børnevenlig og der er adgang til toiletter, kiosk, bænke/borde og bålplads.
  • Reersø Nordstrand: Fin, børnevenlig sandstrand med Beachvolleybane og gode parkeringsforhold.
  • Bjerge Sydstrand: Dejlig, børnevenlig sandstrand med små sandøer. Beachvolleybane og forskellige aktiviteter på stranden.
  • Ulstrup Sønderstrand: Sten og sandstrand ved Røsnæs. Stejle skrænter og mulighed for at se marsvin.
  • Gisseløre: Blandet strand med små sand arealer. Flere badebroer, toilet, bord/bænkesæt og restaurant med udeservering. Stranden er handicapvenlig.
Lej sommerhus i Kalundborg og besøg Bjerge Sydstrand

Det kan I opleve i Kalundborg

I den gamle middelalderby, der i daglig tale kaldes Højbyen, kan I slentre på de brostensbelagte gader og indsnuse den historiske atmosfære mellem de velbevarede bindingsværkshuse.

Byens livlige strøg ligger i forlængelse af Højbyen og her kan I shoppe igennem i de hyggelige gågader. Tag en pause på en af byens cafeer med udeservering og nyd den afslappede stemning.

I kan også lade turen gå forbi den historiske Vor Frue kirke, der er et imponerende, historisk bygningsværk. 

Tag på udflugt fra jeres sommerhus i Kalundborg 

Når I vælger at leje et sommerhuse i Kalundborg, har I noget af Danmarks skønneste natur lige uden for døren. Pak en madkurv og tag på picnic på det naturfredede Røsnæs, hvor I kan opleve den betagende udsigt over havet. I klart vejr, kan I se helt til Samsø. På Røsnæs finder I også et historisk fyrtårn, masser af vandrestier og Danmarks største Vingård. I Røsnæs maritime kulturhus kan I tage en dukkert året rundt og slappe af i saunaen bagefter. Det er også her I kan leje havkajakker eller forsøge jer som kitesurfere. På Røsnæs Naturskole har I mulighed for at vandre på stisystemet, klappe gederne og benytte den gratis bålplads.

Vil I hellere på skovtur? Så venter Suserup Skov med masser af vidunderlige naturoplevelser. I den fortryllende skov er de ældste træer op til 400 år gamle og skoven har været uberørt siden 1800-tallet. I kan også opleve naturen helt tæt på i Naturparken Åmosen, som er rig på fugleliv, spejlblanke søer og idylliske ådale. Området kan udforskes til fods på vandrestier, på cykel eller med kano. Derudover findes der flere skønne udflugtsmål som Asnæs, Reersø, Tissø og Vågehøj. 

Gode oplevelser for børn i Kalundborg

Det er fedt at leje sommerhus i Kalundborg for børn 

Kalundborg og Vestsjælland er et sandt paradis for familiens yngste. Der er simpelthen et utal af sjove aktiviteter og spændende seværdigheder der henvender sig børn.

Hvis I besøger Kalundborg Museum, kan I gå på oplevelsesjagt med Ester & Vester og løse de sjove opgaver. Ved Røsnæs Naturskole kan I klappe geder, kaniner og et æsel samt få masser af sjove timer på naturlegepladsen med gynger og klatretovbaner. Klatre kan I også på Kragerup Go High, hvor der er udfordringer i 6 forskellige sværhedsgrader, så alle kan være med. I Vikingeborgen Trelleborg, kan I mærke historiens vingesus og se hvordan vikingerne levede.

I Kalundborg, kan I også fange krabber på stranden, spille minigolf, eller køre en tur i veterantog. Endelig er en tur i BonBon-Land et must. Her venter masser af sjove forlystelser, rafting og meget mere. Når I lejer sommerhus gennem NOVASOL får I rabat på entreen til BonBon Land. Hold jer opdateret p åde mange gode kundefordele i Danmark, som I får glæde af, når I lejer sommerhus hos os. 

Lej sommerhus i Kalundborg med hund

Lej sommerhus i Kalundborg for Hund & Co

Et sommerhus i Danmark er den perfekte ramme for en ferie med hund. Her er masser af plads både ude og inde, og jeres hund vil elske alle de spændende nye dufte og lange gåture ved vandet. Hos NOVASOL kan I medbringe op til 2 hunde gratis, når I vælger et sommerhus hvor kæledyr er tilladt.

Hvorfor vælge sommerhusudlejning i Kalundborg?

I skal vælge et sommerhus i Kalundborg, hvis I vil have både badeferie, naturoplevelser og byliv, og samtidig gerne vil udforske alle Vestsjællands spændende seværdigheder og attraktioner.

Se alle regioner

Se alle områder

Se alle vores temaer