search

Sommerhus Holbæk

Lige ud til fjordene og midt i det bølgende istidslandskab, finder I Nordvestsjællands største by, Holbæk. Når I lejer sommerhus I Holbæk, kan I få det bedste af alle verdener. Her er super strande, livligt byliv og en havn der emmer at afslappet maritim atmosfære. Derudover findes der er hav af spændende udflugtsmål, kulturelle perler og ikke mindst enestående naturoplevelser i Holbæk og omegn. 

Lej sommerhus i Holbæk nær Holbæk Fjord

Hvorfor leje sommerhus i Holbæk?

  • Unikke oplevelser med stjernekig, historiske træskibe og istidslandskab
  • Selvforkælelse i tyrkisk bad med fjordudsigt
  • Livligt byliv med gode shoppingmuligheder
  • Sjove og spændende attraktioner for store og små
  • Bystrand og søbad med et hav af aktiviteter  

Strande nær jeres sommerhus i Holbæk

Tid til en tur i vandet? I Holbæk og omegn findes der masser af dejlige strande, så pak bare badetøjet til en sommerhusferie i Holbæk.

  • Søbadet Venedig: Her findes alt til en skøn dag ved vandet. Her er fri entre og et hav af aktiviteter som klatrevæg, omklædningsrum, vandtrampolin, vipper og vandrutsjebane. Søbadet ligger på et plateau for enden af en lang badebro.
  • Holbæk By-strand: Hyggelig sandstrand i gåafstand fra centrum. Der er parkeringspladser direkte ved stranden, som også ligger tæt på Søbadet Venedig.
  • Tuse Næs: Der findes flere gode badestrande på Tuse Næs bl.a. Tobjerg, Bognæs, Strandgården og Løserup Strand hvor I kan benytte badebro. Er I på udkig efter en fin sandstrand bør I vælge Løserup Strand eller Kisserup Strand.
Lej sommerhus nær gode strande i Holbæk

Det kan I opleve, når I lejer sommerhus i Holbæk

Når I slentrer rundt i Holbæks hyggelige gader, kan I opleve en del gavlmalerier på husene. I Holbæk kalder man det kunst i øjenhøjde, der kan opleves helt gratis. I en historisk bygning midt i Holbæk ligger Holbæk Museum med en spændende udstilling om byens historie og det nære forhold til Vestindien.

I den gamle del af Holbæk Havn, finder I op til 20 historiske træskibe ved kajen. Holbæk Havn er nemlig ”frihavn” for de smukke skibe, der er et betagende syn. Det er også på havnen, at I kan følge nationalmuseets renovering af den gamle galease Anna Møller. I kan i øvrigt også nyde det smukke syn af de gamle skibe, mens I slapper af med en gourmetfrokost på den udendørs terrasse hos restaurant SuRi.

Vil I forkæle jer selv, så snup en ægte Hamam i det tyrkiske bad ved fjorden. Det er rendyrket velvære med mulighed for egen-behandling eller tilkøbte behandlinger. Det tyrkiske bad har også udendørs varmvands- og koldvandskar, dampbad, saunatønde og svalerum.

Aktiviteter nær jeres sommerhus i Holbæk

Det unikke istidslandskab og fjorden er de perfekte rammer om masser af udendørs aktiviteter, når I bor i et sommerhus i Holbæk. Snør vandrestøvlerne og gå på opdagelse på naturperlen Tuse Næs. Næsset er omgivet af 3 fjorde og byder på både bakker, enge, skove og masser af fortidsminder, udsigten er helt fantastisk. I kan også opleve Tuse Næs på cykel – der findes et stort udvalg af  både cykelstier og mærkede vandreruter. Eller få en unik oplevelse på hesteryg. Der arrangeres guidede rideture både på Tuse Næs og i Bognæs Skov. Flere steder kan I også leje kano og opleve naturen fra vandsiden.

For vovehalse og adrenalin junkies, er et besøg i GoMonkey et must. Her kan I lege i trætoppene og prøve svævebanerne. Tag en dag med fiskestangen i hånden og nyd naturen i ro og fred. Der findes mange gode fiskepladser rundt om Isefjord. Endelig lokker Holbæk Golfklub med en naturskøn beliggenhed og en vidunderlig udsigt over fjorden.

Lej sommerhus i Holbæk nær gode fiskesteder

Udflugter fra jeres sommerhus i Holbæk

Tag en tur med en af de små færger til den idylliske Orø og gå på opdagelse i det lille Øsamfund. Her finder I både en dyrepark, lokale kunsthåndværkere og hjemmebagte lagkage tapas. I Brorfelde Bakker kan I opleve Danmarks største stjerneobservatorie og samtidig holde en picnic i det naturskønne område med bakketoppe og spejlblanke søer.

træskibet Emma kan I få en spændende sejlads rundt på Issefjorden, hvor skipper samtidig fortæller sjove historier om området. Besøg også nogle af de mange gårdbutikker og smag på de lokalt producerede lækkerier og shop små finurlige ting og sager. I Andelslandsbyen Nyvang kommer I ind i en tidmaskine og kan opleve Danmarks historien som en levende fortælling.

Endelig er der kun ca. 45 minutters kørsel til København, hvor der venter seværdigheder i verdensklasse som f.eks. Nyhavn, Den lille havfrue, Amalienborg, Tivoli og meget, meget mere.

Vælg sommerhus i Holbæk til en ferie i børnehøjde

Udover de mange naturoplevelser med fjord og istidslandskab, som altid er et hit for børn, findes der masser af sjove oplevelser for familiens yngste, når I lejer et sommerhus på Sjælland.

Besøg Holbæk Legeland hvor I kan slippe ungerne fri i et kæmpe legeunivers. Her vil børn og barnlige sjæle kunne boltre sig i timevis. I Holbæk GoCart kan de fartglade få styret deres lyst og i GoMonkey kan de mindste også være med, da banerne er af forskellig sværhedsgrad.

Et besøg i BonBon-Land er altid en succes. Når I lejer sommerhus gennem NOVASOL, får I desuden rabat på entreen til BonBon-Land. Der findes desuden flere gode legepladser i Holbæk og i den nærmeste omegn kan I besøge åbne gårdbrug, hvor I kan klappe dyrene og spise jeres medbragte madpakker.

Sommerhusudlejning i Holbæk  – hele året

Et sommerhus i Danmark er altid den perfekte ramme om en hyggelige ferie, med dem I holder af – året rundt. Det aktive byliv, de mange aktiviteter og attraktioner samt den vidunderlige natur, gør Holbæk til et særligt egnet feriemål på alle årstider. En vandretur i den skønne natur om efteråret og vinteren er en fantastisk oplevelse i den friske luft. Tilbage i jeres sommerhus, kan I nyde varme drikke foran brændeovnen og hygge jer med spil eller en god bog. Højtider som jul, nytår og påske kan med fordel fejres i et sommerhus, hvor I har masser af plads til at samle hele familien til en hyggelig højtid. 

Når I lejer sommerhus ved Holbæk, kan I vælge mellem forskellige størrelser og prislejer. De mange ferieboliger er nemlig helt individuelle og kan tilgodese mange forskellige ønsker og behov.  

Hvis I har hund er den selvfølgelig også velkommen – helt gratis. I skal blot vælge et sommerhus hvor kæledyr er tilladt. Hos NOVASOL er det tilladt at have hund med i mere end halvdelen af vores ferieboliger i Danmark. 

 

Se alle regioner

Se alle områder

Se alle vores temaer