search

Sommerhusudlejning i Furreby

tag hele familien med på ferie i et sommerhus i Furreby i det Nordjyske. Her kan i opleve en skjult perle af et sommerhusområde. Furreby, er nemlig ikke den mest kendte destination, når der tænkes på at leje sommerhus i Nordjylland. Men Furreby ligger helt perfekt placeret ved Vesterhavet og danner gode rammer for en oplevelsesrig ferie, hvor I bor tæt på de gode nordjyske attraktioner, hyggelige feriebyer og ikke mindst havet samt de skønne badestrande der er relativt børnevenlige.

sommerhus ved furreby helt ud til vandet

Sommerhus i Furreby - en hyggelig ferieby

Selve feriebyen Furreby ligger lidt nord for Løkken, men er nærmest vokset sammen med Løkken gennem tidens løb. Byen Furreby er stille og rolig, men da der ikke er langt til f.eks. Løkken, er der rig mulighed for, at få masser af oplevelser med hjem fra ferien i Furreby, besøge nærliggende cafeer, restauranter, spille minigolf eller gå på shopping. Det vil være oplagt at tage cykler med på jeres ferie, for I kan hurtigt og nemt cykle til Løkken eller tage den lidt længere tur på ca. 15 km til Lønstrup. Generelt er landskabet i Nordjylland langs Vesterhavet, rigtigt godt at cykle i, hvis man er til flade etapper. Det er også muligt at tage en mere kupperet tur gennem de store klitplantager, her anbefales det dog at man tager turen med et cykel der har brede dæk, eller på en mountian bike, da man ofte kører på grusveje og i sand. En ferie i Furreby giver rigtigt gode muligheder for at holde en aktiv ferie både for store og små. Det er bare om at få booket jeres næste ferie i et sommerhus i Furreby allerede i dag. 

Sommerhuse i Furreby

Lej sommerhus i Furreby nær badebyer og smuk natur i Nordjylland

Langs kysten ligger de skønne badebyer, som Blokhus, Løkken og Lønstrup. Her er masser af liv om sommeren, hvor der ofte er forskellige events. I de mange butikker og på de gode restauranter kan I shoppe og hygge jer med god mad. I finder også mange forskellige kunsthåndværkere i disse byer. Både keramikere, glaspustere og billedkunstnere har gallerier og åbne værksteder, hvor I kan købe smukke værker, til minde om ferien i Furreby. På Blokhus Saltcenter kan I købe salt med forskellig smage, såsom colasalt, whiskeysalt og æblesalt. Se hvordan saltet fra Vesterhavet forarbejdes til både spisesalt, badesalt og skrubbesalt.

Naturen rundt om dit sommerhus i Nordjylland byder også på mange oplevelser. Tag f.eks. til Rubjerg Knude, og fyrtårnet, som er en af de mest kendte attraktioner i området. Man regner med, at fyret snart forsvinder i havet, så vent ikke for længe med at besøge stedet. Ca. 3 km fra fyret ligger Strandfogedgården, hvor I kan se udstillinger om området ved Rubjerg Knude. Råbjerg Mile er også en særlig naturattraktion i Nordjylland. Det er Danmarks største vandreklit med et areal på 2 kvadratkilometer med en højde på op til 35 m. Milen flytter sig årligt op til 15 m.

Ferie Nordjylland

Attraktioner og seværdigheder ved dit sommerhus i Furreby

Er vejret godt og er der luft i cykeldækkene, så tag endelig på en udflugt til det nærliggende Børglum Kloster, som ligger ca. 4 km fra sommerhusene i Furreby. Mange vil genkende slottet fra den populære julekalender ”Ludvig og Julemanden”, hvor biskoppen Stygge Krumpen gjorde livets surt for familien og Julemanden. I dag kan I opleve forskellige udstillinger om klostrets spændende og turbulente historie. Besøger I området i november, så kig endelig forbi til det hyggelige julemarked.   

Den helt store familieattraktion i Nordjylland, må være Fårup Sommerland. Her er der lagt op til en hel dags – ja måske to dages sjov for alle aldre. Hurtige rutsjebaner, karruseller, vandland, legepladser og meget andet, sikre sjov for hele familien. En anden god familieattraktion finder I, i Hirtshals på Nordsøen Oceanarium. Kom og se de mange fisk, hajer, legesyge sæler og den finurlige klumpfisk. Besøger I Hirtshals, så smut også forbi den store havn, som er en af Danmarks største.

Fårup Sommerland

Sommerhusudlejning i Nordjylland

Hos NOVASOL sommerhusudlejning har vores sommerhuse i Nordjylland altid været blandt de mest populære, når der skal lejes sommerhus i Danmark. Nordjylland byder også på så mange oplevelser, at det bestemt er et område der kan besøges flere gange. De smukke strande er om sommeren det helt store trækplaster. Her er masser af plads til områdets mange feriegæster og de store klitter er som én stor legeplads for børnene, der kan tumle og trille rundt i klitterne i timevis. Uden for sommersæsonen er Nordjylland også et skønt sted at leje sommerhus. Mange attraktioner er åbne hele året og naturen er stadig smuk i efterårsvinden, når bølgerne skyller op på stranden. NOVASOL har b.la. eget service kontor i Blokhus, hvor I altid kan få gode tips til en ferie i området.