search

Sommerhus i Skagen

Skagen er noget særligt. Og et sommerhus i Skagen vil give jer en dejlig ferie for hele familien! 

Skagensmalerne mente det var lyset, der gjorde Skagen speciel. Andre føler at det er den friske brise, der mærkes som lette pust hen over byen eller som kraftige storme, der blæser gennem marv og ben. Noget området specielt er kendt for, er strandene omkring Grenen, hvor Vesterhavet og Kattegat mødes på toppen, i en evig bølgebrus. Andre synes det er den charmerende skagbo dialekt og de smukke gule Skagenshuse, som gør byen til noget helt særligt. Et er dog helt sikker, at leje sommerhus i Skagen er populært.

Grenen og Skagen har årligt over 1 million besøgende fra såvel ind som udland. De mange besøgende kommer for at opleve overflødighedshornet af aktiviteter, oplevelser, smuk natur og lækre sommerhuse. Tilsammen udgør de grundlaget for, at så mange vælger at leje et sommerhus i Skagen, når der skal holdes ferie i et sommerhus i Danmark

Sommerhus Skagen - oplev grenen og de gode strande

Hvad kan I opleve når I lejer et sommerhus i Skagen?

Skagen er et super godt udgangspunkt for mange gode udflugter i Nordjylland. I bil kan I nemt komme rundt i området. I skal ikke kører langt for at komme til attraktioner, som tiltaler alle. Vi har samlet en lille oversigt over et par af de mest spændende og unikke oplevelser, som I bør besøge, når I har lejet et sommerhus i Skagen. 

  • Kør en tur med den legendariske Sandorm og oplev Grenen, hvor de to have mødes
  • Brug en dag på en udflugt til den store vandreklit Råbjerg Mile
  • Den Tilsandede Kirke er en af Skagens største attraktioner
  • Se de kendte Skagensmaleres billeder på Skagens Museum
  • Hop i vandet og nyd solen på Sønderstrand. Her kan I også se det kendte Vippefyr!

Se mange flere seværdigheder og attraktioner i Skagen

Nyd et sommerhusophold i Skagen med glade badedage 

I hele Nordjylland og især omkring Skagen er der højt til himlen, konstant frisk havluft, enestående natur og ikke mindst lækre, brede sandstrande, som er blandt de bedste i landet.

3 gode strande ved Skagen

Rundt om Skagen er der 60 km med de lækreste, hvide sandstrande. Intet slår en sommerdag på de danske strande, hvor solen står højt, humøret er helt i top og hvor både børn og voksne hygger sig.

  • Stranden ved Damstederne: Til venstre for Skagen Havn finder i Damstederne, hvor der er en god strand med lavt vand – perfekt til hele familien. Ved denne strand ligger også den smukke Kongevilla. Villaen blev oprindelig byget som sommerhus for kongefamilien.
  • Sønderstrand: En rigtig dejlig familievenlig strand med roligt vand. I de flotte klitter kan I finde læ for vinden i sandgryderne. Mange af de kendte Skagensmalerierne er med motiver fra Sønderstrand.
  • Gl. Skagen strand: Havet ved Gl. Skagen strand er mere uroligt, da denne strand vender ud mod Vesterhavet. Derfor skal I være lidt ekstra opmærksomme, når I bader ved Gl. Skagen. Mange tager til denne strand for at opleve den smukke solnedgang.

Tag på oplevelser i naturen fra jeres sommerhus i Skagen

På Skagens odde bestemmes naturens udseende af havets bølger og vindes kraft. Der er en lang række naturseværdigheder nær Skagen og i resten af Nordjylland, som bestemt er et besøg værd på jeres ferie. De velkendte naturområder Råbjerg Mile og Grenen, som hhv. er Danmarks største vandreklit og Jyllands nordligste spids, hvor de to have Skagerrak og Kattegat mødes. I finder også en lang række klitplantager såsom Ålbæk Klitplantage, Skagen Klitplantage og Hulsig hede, som alle er oplagte områder til vandre- og cykelture i det nordjyske.

I området omkring Skagen, finder man også et helt fantastisk fugleliv. Hvis I er heldige kan I bl.a. se kongeørn, havørn, rød glente og musvåge, samt en række rovfugle såsom kejserørn, steppehøg, lille tårnfalk, lille skrigeørn og den blå glente.

 

Oplev kunst og kultur fra et sommerhus i Skagen

Oplev verdensklasse kunst i Skagen

Nogle af de mest kendte malere i Danmark holdte til og malede deres motiver i Skagen. De var inspireret af samfundet, naturen og ikke mest det helt specielle lys, som omgiver byen og dens omkringliggende natur. Har I lejet et sommerhus i Skagen og har interesse for kunst, så har vi her en lille guide til, hvad I kan opleve!

På jeres sommerhusferie i Skagen, bør I slå vejen forbi Anchers Hus, der var hjemsted for et af Danmarks mest kendte kunstnerpar Michael og Anna Ancher, samt deres datter. Hjemmet står stort set uberørt hen og her kan kunst og historieglade gæster opleve mere end 250 kunstværker fra hele verden, som er skabt af familien selv eller skænket i gaver fra kunstnervenner samt også fra de kongelige. Museet har en lille museumskiosk, hvor I kan købe en souvenir til minde om jeres ferie i et sommerhus i Skagen. 

Drachmans Hus er et andet spændende museum i Skagen. Her kan I komme ind i Holger Drachmanns hjem, som allerede i 1911 slog dørene op som museum. Hele huset gennemgik en totalrenovering i 2011 og de besøgende kan se frem til flotte omgivelser. På museet kan I opleve over 150 tegninger og malerier af Drachman selv og ikke mindst se de autentiske møbler og indretningen, som Drachmann levede i tilbage i tiden. 

Er I taget til Skagen og har bare den mindste interesse for kunst, så må I ikke snyde jer selv for en tur på Skagens Museum, der blev stiftet i år 1908 af Skagensmalerene selv, herunder PS. Krøyer, Michael Ancher og Laurits Tuxen. Museet huser den dag i dag verdens største samling af skagensmalerenes værker. Medregner man værkerne i de to ovenstående museer, kan du opleve over 9000 værker på de tre museer. Skagens Museet slog i 2016 dørene op påny efter en renovation og selveste Dronning Magrethe d. 2 stod for åbningen. 

En gåtur rundt i Skagens små gader er så hyggeligt. De smukke gule huse med de røde tage, har alle en helt speciel charme, som ikke findes andre steder i Verden. Gå i fodsporene på Skagensmalerne og lad jer betage af de selvsamme smukke scenarier, som de forskellige kunstnere har forevigt på smukkeste vis.

Gode aktiviteter nær jeres sommerhus i Skagen

Lej sommerhus i Skagen til en aktiv ferie

Skagen er et af de mest eftertragtede områder, når feriegæster kigger efter feriehuse i Nordjylland, så det er godt at være i god tid med jeres bestilling. Kan det også blive for meget daseferie, med sol, strand og badning i Vesterhavet, til din smag? Så frygt ej. Der er nemlig rige muligheder for også at få sig en aktiv ferie i Skagen.

Her kan I nemlig cykle på de lange flade landeveje, tage en tur på mountain bike i klitlandskabet, svømme i Vesterhavet, tage en lang vandretur langs vandet eller på Nordsøstien, der er en afmærket rute langs Nordsøen, som tager dig gennem mark, eng, strand og skovområder. Sidstnævnte er en rigtig god måde at opleve naturen i Nordjylland på. Der er også masser af aktiviteter for hele familien inden i selve Skagen by samt i de omkringliggende feriebyer. Lyder dette som noget for jer? Så book jeres næste sommerhus i Skagen allerede i dag!

Der er masser at give sig til blandt de mange attraktioner og seværdigheder og selvfølgelig på vandet , hvor I bl.a. kan surfe uanset om I er nybegyndere eller erfarne. På jeres næste ferie i Nordjylland løber I altså ikke tør for ting at lave, selv hvis I er tilbagevendende gæster.

Lej sommerhus i Skagen og nyd den smukke natur

4 af de mindre men gode oplevelser i Skagen 

Der kan knyttes mange superlativer til Skagen - et af de mest elskede ferieområder i Danmark. De fleste får nok, som noget af det første, de genkendelige gule huse samt Grenen ind på nethinden, når snakken falder på Skagen. Skagen byder dog også på lidt mindre og måske ikke så kendte oplevelser og kendetegn. Oplevelser, som du bør kigge nærmere på, når du f.eks. holder ferie i et sommerhus i Skagen.

  • Skagen Odde Naturcenter: Naturen omkring Skagen er absolut et af highlightene ved byen. Alle kan nyde den særegne natur, men vil du gerne vide mere om Grenen, odden og dyrelivet, så er det Skagen Odde Naturcenter du skal besøge. Midt på hede området ligger det flotte naturcenter, som er tegnet af arkitekten Jørn Utzon. På naturcentret fortælles bredt om naturen, havet og dyrelivet. Centret vil gerne have at de besøgende både ser, lytter og forstår mere om den særlige natur på Skagen Odde. På centret vises også forskellig kunst og design. Selve bygningen er også en oplevelse. De unikke rammer er skabt efter inspiration fra naturen og inden for centrets hvide mure, åbner en smuk oase sig.
  • Den svenske sømandskirke i Skagen: Måske har du allerede set den hvide kirke med det røde tag i Skagen, men kender ikke historien bag. Måske har du endnu en ferie i Skagen til gode og kan glæde dig til at besøge byen samt den svenske sømandskirke. Kirken har sit udspring i de mange svenske fiskere, som opholdte sig i Skagen. Mange af de svenske kystfiskere var stærkt troende, så når det var søndag og helligdag, blev de på land. Derfor blev der ansat en svensk præst, som kunne afholde gudtjenester på svensk. Efterfølgende blev planerne for en decideret svensk kirke lagt og i 1925 stod kirken færdig. I dag er der ikke mange svenske fiskere i Skagen, men kirken bruges stadig, både af lokale, turister samt af svenske gæster. Særligt i juleperioden er der mange som besøger kirkens julemarked.
  • Betty Nansens sommerhus: Der er rigtig mange fine sommerhuse i Skagen – både i byen og ude i klitterne. Mange af sommerhusene har en lang historie bag sig, hvor de har dannet ramme om mange menneskers ferieophold i Skagen. På Skagen Søndre Strand ligger netop et sommerhus med en lang og spændende historie. Huset blev bygget i 1908 som karantænestation for syge søfolk, men huset kom aldrig i brug. I 1932 overtog Betty Nansen og Henrik Bentzon huset og gjorde det til deres sommerbolig. Betty Nansen dør i 1943, hvor Henrik Bentzon vælger at donerer huset til danske skuespillere. Sommerhuset bruges stadig af danske skuespillere og i gæstebogen ses feriehilsner fra f.eks. Dan Turèll, Ghita Nørby og Fritz Helmuth.
  • Skagenrosen: Skagenrosen er som sådan ikke en attraktion, men det er bestemt et helt særligt naturfænomen. I Skagen klitplantage kan I ses den særlige Skagenrose, som dog slet ikke er en rose. I virkeligheden er der en knap så smuk baggrund for Skagenrosens tilblivelse. Om sommeren ligger galhvepsene nemlig deres æg i topskuddene på hedens pil. Når de små larver klækker, spiser de topskuddene og danner en galle, der krøller bladene sammen. Det resulterer i, at bladene danner en rose form. I løbet af efteråret tørre bladene ud og den karakteristiske Skagenrosen er skabt. Skagenrosen har altid været populær i dekorationer samt i brudebuketter. Skagenrosen er senere også blevet brugt som motiv for forskellige smykker.

Oplev Skagens superlativer året rundt

Har du fået lyst til at besøge eller måske genbesøge smukke Skagen, og opleve de mange spændende kendetegn og attraktioner, så glæd dig over, at Skagen bestemt ikke kun er en sommerdestination. Overvej at leje et sommerhus i Skagen i det tidlige forår, hvor naturen vågner at vinterdvalen. Efteråret er også noget ganske særligt oppe nordpå. Her blæser de friske vinde ind over land, og giver frisk energi til krop og sjæl. Mulighederne er rigtig mange, hvis du gerne vil holde ferie i Skagen.

Hold ferie i Skagen og kig forbi den svenske kirke

Sommerhus nær Skagen 

Eftersom der er rift om at leje sommerhus i Skagen, kan der, især i sommersæsonen, være langt mellem de ledige sommerhuse. Heldigvis kan I så i stedet for kigge på de andre gode sommerhusområder, som ligger i kort afstand fra Skagen. 

I finder også et godt udvalg af sommerhuse i Gl. Skagen, som befinder sig lige sydvest for selve Skagen. Gl Skagen er indbegrebet af alt det, der gør området så fantastisk. Gl. Skagen er et gammelt fiskerleje, som ligger i første klitrække, hvor I befinder jer blandt karakteristisk arkitektur, rå natur og mulighed for at kaste sig ud I alle de fornævnte aktiviteter. Fra et sommerhus i Gl.Skagen har I endvidere kort afstand til smagsoplevelser i verdensklasse på byens mange restauranter og badehoteller.

Vil I gerne holde ferie lidt væk fra selve Skagen, så finder I nemt dejlige feriehuse i områder som Skiveren, Kandestederne, Hulsig og Ålbæk. Herfra har I også alle muligheder for dels at nyde Skagen, men også for at nyde alt det som Nordjylland tilbyder i form af både smuk natur, dejlige badestrande, sjove forlystelser som Fårup Sommerland, hyggelige kystbyer med mange kunsthåndværkere og større byer som Ålborg og Frederikshavn, der ikke ligger mere end en kort biltur væk.

Vi anbefaler også at I lejer eller medbringer cykler, da dette giver jer en god mulighed for at komme rundt i områder, der ikke er til gængelige med bil. Området er pandekage-fladt så alle kan være med. I vil aldrig kede jer når I lejer et sommerhus i Nordjylland.

Udsigt over huse i Skagen

NOVASOL sommerhusudlejning

Når I vælger at leje et sommerhus i Skagen hos NOVASOL sommerhusudlejning, vil vi gøre vores bedste for, at I får den bedste mulige ferie i et sommerhus i Danmark. Derfor har vi lokale servicekontorer placeret i de største ferieområder i Danmark, hvor I kan kontakte os og få hjælp, hvis I har spørgsmål eller brug for et godt ferietip. På de enkelte kontorer sørger vores medarbejdere for alt det praktiske vedrørende jeres sommerhusophold. Personalet taler flere sprog og de er uddannet til lige præcis at hjælpe jer under opholdet, både med de praktiske ting der kan dukke op og med information om området, som de kender godt.