search

Ferieboliger i Primosten

Smalle gader, smukke bygninger og dejlige strande. Ved at leje en ferieboliger i Primosten, får I mulighed for at opleve en af Kroatiens mest hyggelige byer. Primosten ligger mellem byerne Trogir og Sibenik i Dalmatien. Primosten har været beboet siden oldtiden og var tidligere en helt isoleret ø, men nu byen er forbundet med fastlandet.

Udsigt over Primosten

Daseferie i smukke omgivelser

Det at leje et feriehus i Primosten giver jer en unik mulighed for, at opleve både byen og omgivelserne, helt tæt på. Den flotte by er omgivet af klipper og stenstrande. Den mest berømte strand er Raduca, som er kendt for at være ren og miljøvenlig. Primosten har i alt 20 kilometer strande, for det meste er de med småsten og delvis stenet, så det er en god ide at købe et par badesko. Vil I gerne være lidt for jer selv, så kan I nemt finde nogle skjulte bugte, som ikke er så besøgte. Her kan I for alvor lade feriestemningen sænke sig og nyde Kroatiens fantastiske vand og klima. Når I har fået sol nok, kan I altid tage en tur ind til byens centrum og gå en tur i de smalle, meget stemningsfyldte stræder. Går I op på toppen af byen, kan I fra bakketoppen beundre b.la. kirken St. George og ikke mindst den smukke udsigt over havet.

God mad og udflugter

Mad og drikke er en vigtig del af livet i Primosten. Her produceres b.la. skinker, der har samme kvalitet som den berømte parmaskinke. Til skinken kan I nyde en god lokal ost samt et godt glas Babic rødvin. Kan I godt lide vin, så må I endelig besøge en af byens vingårde. Fra jeres feriebolig i Primosten kan I nemt tage på ture til de historiske byer Trogir og Split, men også gå ud til en af de mange øer i nærheden. Vi har et bredt udvalg af ferieboliger i Dalmatien, så I kan nemt finde det feriehus eller den lejlighed som vil passe til jer.

Lej en feriebolig i Primosten nær stranden

Ferieboliger i Kroatien efter jeres valg

Har I fået lyst til at opleve Kroatien og måske Primosten, så vil vi gerne byde jer velkommen som feriegæster i en af NOVASOLs mere end 8.000 ferieboliger i Kroatien. Udvalget af ferieboliger i Kroatien er meget spændende og kan tilbyde alt lige fra villaer med egen pool, klassiske kroatiske feriehus og dejlige ferielejligheder. De mange feriebliger ligger bredt fordelt i Kroatien, så I kan sagtens komme igen flere gange og f.eks. leje et feriehus i Dalmatien, en lejlighed på Istrien eller en poolvilla i Kvarnerbugten.