Zadar er en kystby i det nordlige Dalmatien - en malerisk og spændende by. Lejer I et feriehus i Zadar, vil I have så mange forskellige oplevelsesmuligheder, inden for meget kort afstand. Zadar har også en spændende historie, som især viser sig i den gamle bydel. Zadar blev i 2016 kåret til European Best Destination, så der er ingen tvivl om, at Zadar har masser at tilbyde. Fra en feriebolig i Zadar kan I selv planlægge ture rundt i byen samt til de attraktioner og seværdigheder, som findes rundt om byen - både til lands og til vands.
3
ud af 5
5. okt.•6 nætter
4.5
ud af 5
4. okt.•4 nætter
5
ud af 5
5. okt.•6 nætter
3
ud af 5
5. okt.•6 nætter
3
ud af 5
5. okt.•6 nætter
Zadar er en spændende by, der vil være et kært bekendtskab for alle, der nyder smukke, historiske bygninger. Det historiske centrum er utroligt velbevaret og rundt om hvert hjørne, venter smukke, finurlige og interessante seværdigheder. Den gamle bydel er ikke voldsom stor, men alligevel er der virkelig meget at se.
Den smukke byport byder jer velkommen og I falder hurtigt ind i den dejlige atmosfære i byen. Byen er ikke voldsom stor, så I kan godt nå rundt i alle de små, snoede gader i løbet af ferien og det skal I gøre. For overalt mødes I af smukke bygninger, hyggelige torve, sjove butikker og betagende udsigter over havet og øerne. Blandt de mange attraktioner finder I:
Skt. Donat kirke fra omkring år 810.
Det romerske colloseum (Forum), grundlagt af kejser Augustus
Hovestrøget Kalelarga med en livlige stemning og god kaffe
Den rustikke bymur med fire byporte
I Zadar kan I også opleve 2 nyere og helt særlige attraktioner. Den kroatiske arkitekt Nikola Basic står bag begge installationer. Den ene hedder "Hilsen til Solen". Installationen består af 300 hundrede glaspaneler, som er lagt ned i kajen. Solceller omdanner solens stråler til energi, og når mørket falder på lyser panelerne op i smukke farver og mønstre, som var det et dansegulv på et diskotek. Den anden installation hedder "Havorglet", og består af 7 stentrapper, som går i et med Adriaterhavet. Når havets bølger rammer stentrapperne, presses luft op igennem kanaler, og hermed skabes smukke klange fra de 35 orgelpiber. Det er helt vidunderligt at sidde på trapperne og nyde udsigten, mens der lyttes til de smukke, naturlige toner.
Klimaet i Zadar er utroligt behageligt og gennemsnitstemperaturen i juli ligger omkring 30 grader. Det er en temperatur, der garanterer dejligt varme dage og smukke nætter med ture i måneskin. Det smukke og meget klare hav vil uden tvivl lokke jer til en dag på stranden eller måske flere. Den største strand ved Zadar, finder I i den østlige del af byen; Kolovare stranden. Ved stranden er der flere caféer, barer og restauranter, så I kan nemt hænge ud på stranden hele dagen. Når solen står højest på himlen, kan I søge skygge under træerne langs stranden.
Der er flere andre, mindre strande omkring Zadar, hvor I kan nyde varmen og havet. Strandene er oftest med småsten og lidt større sten i vandkanten. Det er derfor en god ide at tage et par badesko på, så I nemt og sikkert kan komme ud og svømme. Badesko er generelt gode at have med, når I lejer en feriebolig i Kroatien. Tag enten badesko med hjemmefra eller køb dem på destinationen. Typisk sælges der badesko i dagligvarebutikker samt i boder ved strandene.
Fra Zadar er det nemt at komme på spændende udflugter i det nordlige Dalmatien. Der er flere forskellige firmaer, som arrangere ture. Særligt nede ved broen, som fører over til den nyere del af byen, står flere firmaer klar til at fortælle om deres ture.
Plitvice Nationalpark er et af de steder, hvor der arrangeres guidede ture til og det er absolut værd at overveje. Den utrolig smukke nationalpark er helt vidunderlig. Sjældent vil I opleve så mange smukke vandfald mellem træer og klipper. I kan enten selv tage på tur til parken eller købe en tur, som inkluderer transport til og fra Zadar, guidet tur i parken samt mindre forfriskninger.
Nationalpark Kornati bør I også klart besøge. Kornati består af 89 smukke øer, holme og skær, som tilsammen udgør en 238 km lang kyststrækning. Der er flere forskellige ture rundt i Kornati nationlaparken. Det er oftest heldagsudflugter med stop ved en af øerne, hvor der kan bades.
Når man lejer en feriebolig i Zadar er det oplagt at bruge noget tid på at besøge nogle af de mange øer, der ligger lige ude for kysten. Ikke alle øerne er beboede, og nogle af dem er faktisk bare store sten, men resten af dem, byder alle på unikke oplevelser – og der ville være noget for enhver smag!
Øerne Ugljan og Pasman, der er forbundet med en bro, er begge kendt for at have et ideelt terræn til en fantastisk smuk cykeltur. Holder I mere af at danse, end at cykle? Så bør I besøge øen Pag, der også bliver kaldt for ”måneøen” – øen er især kendt for sine ”uendelige” fester på stranden Zrce. På Pag er der dog meget andet at opleve end fest på stranden. Et unikt landskab og verdensberømt lammekød er blot et par af oplevelserne. Derudover kan I tage på tur til øen Dugi Otok, der har en af de bedste strande i Zadarregionen, nemlig Sakarun strand. En feriebolig i Dalmatien er perfekt, hvis I gerne vil opleve de mange øer langs Kroatiens kyst.
De mange ferieboliger i Kroatien er alle forskellige. Det gør sig gældende i forhold til størrelse, indretning, boligens faciliteter og beliggenheden. Ejerens egen smag skinner ofte igennem på husets indretning og udendørsområder. Nogle foretrækker det moderne udtryk, med rene linjer, mens andre vælger det mere nostalgiske og autentiske. Denne mangfoldighed gør netop, at der er en feriebolig for enhver smag. Hos NOVASOL finder I et stort og meget bredt udvalg af feriehuse og ferielejligheder i såvel Zadar som i det øvrige Kroatien. Kroatien er et skønt rejseland, hvor både naturen, kulturen, historien og gastronomien vil give jer fantastiske oplevelser og ferieminder, som holder længe.
Lande
Regioner
Områder