search

Feriehuse ved Napstjært

Langs den østlige side af Nordjylland finder I flere dejlige sommerhusområder. Her kan du forseksempel leje et sommerhus i Napstjært. En mindre by beliggende mellem Skagen og Frederikshavn, hvorfra I har utallige attraktioner, seværdigheder og ikke mindst smuk natur lige rundt om hjørnet.  Den dejlige kyststrækning er bestemt også et af højdepunkterne i dette område.

Stranden ved Napstjært

Oplevelser ved Napstjært og i Nordjylland

Ferien i Napstjært bliver en ferie fuld af dejlige naturoplevelser. Her er skov, strand, klitter og enge, altså ingen undskyldninger for ikke, at komme ud i den friske luft og tanke ny energi og smukke oplevelser. Om I vælger en stille gåtur langs vandet eller i Ålbæk Klitplantage, en hæsblæsende tur på mountainbiken eller en hyggelig cykeltur med ungerne eller om I tager turen op af den imponerende Råbjerg Mile, er helt op til jer. Mulighederne er mange, så det er bare med, at komme ud af døren. Husk I kan jo altid smække benene op, når I kommer retur til sommerhuset, og nyde et par timer på langs. Sommerhuset giver nemlig plads til jer, og de ønsker I har til ferien. Slut feriedagen af med god mad på terrassen eller med en god film, mens I lader op til de nye ferieoplevelser i Nordjylland.

Badeferie ved Napstjært og omegn

Står solen højt på himlen og er det på tide med lidt ren afslapning i ferien, så kan I sætte kurs mod de dejlige strande nær sommerhuset i Napstjært. Både ved Napstjært og ved Aalbæk finder I gode og børnevenlige badestrande.  I Frederikshavn kan I få en lidt utraditionel badeoplevelse, for om sommeren placeres 100 palmer langs stranden, som garanteret vil give jeres sommerhus i Danmark et strejf af mere eksotiske himmelstrøg. På stranden er der også mulighed for, at spille beachvolley samt strandfodbold, ligesom der er livreddere på stranden i sommersæsonen.

Oplevelser Napstjært

Attraktioner og seværdigheder

Det er ikke uden grund, at et af de mest populære steder at holde ferie i Danmark, er i Nordjylland. Hele området er tætpakket med attraktioner og seværdigheder, som tiltaler både børn og voksne. De hyggelige byer langs kysten er altid hyggelige at besøge. I finder også en del kunsthåndværkere i Nordjylland, både indenfor keramik, glas og billedkunst og ofte er I velkomne til, at kigge ind på værkstederne. Tag også turen til Skagen, hvis der er kunst,I gerne vil kigge på. Her kan I se mange af de verdensberømte værker af Skagens Malerne samt f.eks. besøge Anchers Hus. Er I kommet til Skagen, så er turen ud på Grenen nærmest obligatorisk og den rundes godt af med en frokost på en af de hyggelige restauranter og cafeer.

For børn og andre forlystelses-glade personer, er Fårup Sommerland på vestkysten det helt rette sted at tage hen. Rutsjebaner, karruseller og vandland giver sus i maven og masser af gode feriegrin. I kan uden problem bruge en hel dag i parken, så pak madkurven, tag et tæppe med og glæd jer til en dag fuld af sjov og vind i håret. Ørnereservatet i Tuen er også en god attraktion for både børn og voksne. Her kan I opleve verdens største ørne og se dem i aktion til forskellige shows. Ørnereservatet ligger ca. 10 km vest for Napstjært.

Faarup Sommerland

Sommerhusudlejning ved Napstjært

De sommerhuse som I kan leje hos NOVASOL er alle individuelle og indrettet efter den enkeltes husejer smag og ønsker. Det giver jer en særlig oplevelse og en autentisk ferieoplevelse. Sommerhusene i Napstjært er vidt forskellige også ift. indretningen. Nogle er små med fokus på hygge mens andre er større og indrettet moderne med masser af soverum. Det gør, at der er noget for enhver smag og til enhver familiestørrelse. Sommerhusene er også udstyret således, at de både kan tage imod feriegæster sommer og vinter. En miniferie i efteråret eller det tidlige grønne forår er også muligt, hvis behovet for lidt ekstra ferie melder sig. For jer med hund er en sommerhusferie i Napstjært eller et andet dejligt sted i Danmark også lige til. I over halvdelen af vores sommerhusene er jeres hund nemlig velkommen som feriegæst. Så slipper I for, at skulle have passet Vaps, og I kan nyde ferien sammen med hele familien. For hunden er jo en vigtig del af familien. Læs mere om vores mange hundevenlige feriehuse.